Udviklingslære

347 Fostret ikke gennem dens egen, men gennem Moder- organismens Organfunktion. Vender vi tilbage til Spørgsmaalet om Arvedelingen, da synes en Række Kendsgerninger at tale mod Weis- mann og for den Opfattelse, at Arvedelingen er ensartet, at Anlægssubstansen overføres paa alle Organismens Dele. Hos næsten alle Planter finder man udbredt over hele Organismen Celler eller Cellegrupper, der ved en ydre eller indre Aarsag kan blive til Knop, til Skud og slutte med at bære Blomster og Kønsorganer, der frem- bringer ny Individer. Dette gælder saavel om Plantens overjordiske som om dens underjordiske Dele. Et Stykke af en Rod frembringer ikke blot Rodceller, men tillige Stamme, Blade og Blomster. Omvendt kan et Stykke af en Gren frembringe Rodceller. Man kan fra et Piletræ afskære tusind Stykker, der behandlede som Stiklinger bliver til tusind Piletræer; „hvert Vævstykke maa altsaa have indeholdt en Arvemasse, der besidder hele Organis- mens Egenskaber, ganske uanset fra hvilket Sted af Or- ganismen de enkelte Stykker er tagne “ (Oscar Hertwig). — I samme Retning tyder den Kendsgerning, at løs- revne Stumper af en Begonia kan blive til hele Planter. I Lighed hermed kan man ogsaa fra Dyreverdenen hente Vidnesbyrd om, at hver enkelt Celle maa omfatte Anlæg til Helheden. Erstatningsfænomenerne tyder i samme Retning som de her berørte Formeringsforhold. Planter og Dyr kan erstatte Dele af meget sammensat Bygning, „aldeles som hos en Krystal et afbrudt Stykke kan er- stattes, naar Krystallen anbringes i en passende Moder- vædske" (O. Hertwig). En Snegl, hvis Følehorn og Øjne borttoges, erstattede i Løbet af kort Tid de borttagne Dele; Følehorn voksede frem, og paa dem udvikledes saa øjne med Synsstave, Farveceller, Nerveceller, Linse osv. Hos Hvirveldyrene er Erstatningsevnen mindre, men den findes dog. Firbenene kan erstatte en af- brudt Hale. I samme Retning tyder endvidere Heteromorphose,