Udviklingslære

350 tinuitet. Spørgsmaalet om, hvorledes Æggets Kimplasma kan paatrykke Fostrets Legeme de arvede Egenskaber, hvoraf det er Bærer, har Weismann ikke kunnet besvare. Atter her søger han at hjælpe sig ved at skælne (mellem Idioplasma og Cytoplasma), men dette hjælper ham ikke over Vanskeligheden. Weismann har ligeledes været ude af Stand til at give Svar paa mange andre Spørgsmaal. I den aare- lange Strid om Arvelighedsspørgsmaal, han har ført med Spencer, viste denne, at en Legemsdels Følsomhed stod i Forhold til dens Bevægelighed. Pegefingerens Inderside har større Skælnedygtighed end dens Yderside har. Dette forklarer Spencer som Følge af dens større Brug og følgelig som Nedarvning af en erhvervet Egenskab. Han spurgte, om Hudens forskellige Følsomhed kunde forklares ved den naturlige Udvælgelse. Weismann svarede ikke. — Spencer henviste til, at man under Gang og Løb anvender Kræfterne økonomisk i samme Grad man støtter paa Inder- tæerne, og at den lille Taas uudviklede Tilstand er en natur- lig Følge af Mangel paa dens Brug. Han spurgte, om denne uudviklede Tilstand kunde forklares ved den naturlige Udvælgelse. Weismann svarede ikke. — Spencer hen- viste til, at saalænge Hvalens Baglemmer var ydre, kunde de som Hindring for dens Bevægelighed være Genstand for den naturlige Udvælgelse; men efter at de var bleven rent indre, kunde denne Aarsag ikke forklare os Ubetyde- ligheden af de Rudimenter, der er tilbage af dem. Weis- mann svarede ikke. Spencer henviste til den irske Hjorts enorme Takker, der kun kunde opnaa deres Mægtighed ved at ogsaa mange andre Legemsdele forøgedes, hvilket ikke kunde tænkes sket ved tilfældig Variering; han henviste end- videre til Dyr, der er vante til at gaa men erhverver sig Evne til at springe. Nu svarede Weismann, og Svaret var, at man maatte alligevel tro paa den naturlige Ud- vælgelses Tilstrækkelighed, ti man kunde ikke fatte nogen anden Forklaring. ___________