Udviklingslære

351 Blandt Erfaringsvidnesbyrdene om Nedarvning af er- hvervede Egenskaber fremhæves endvidere Telegonien, den Ejendommelighed, at naar en Hun har født Afkom ved en Han af én Varietet, derefter ved en Han af en anden Varietet, saa kan det yngre Kuld fremvise en mer eller mindre umiskendelig Lighed med det ældre Kulds Fader. Et Handyr kan udstrække sin Indflydelse til Hundyrets senere Afkom. Hos Dyr, hvor én Parring er tilstrækkelig til Dannelsen af flere Kuld, er Forklaringen meget let, men desto vanskeligere er den, naar — som hos Pattedyrene — dette ikke er Tilfældet. Man har som Forklaring villet henvise til, at nogle Sædfim kunde holde sig sovende i Hunnens Æggestok og først blive kaldt til Live ved den ny Befrugtning; men denne Forklaring kan ikke gælde for Planternes Vedkommende. Man skal hos Planter kunne vise, at Hanplantens Støv direkte har paa- virket Hunplantens Legeme, og hertil svarer det, naar hos Dyrene Sædfimen paavirker ikke blot det modne Æg, men hele Hundyrets Legeme saaledes, at dets senere Kønsvirksomhed kan vedblive at bære Spor deraf. For Planternes Vedkommende fremhæver man, at naar en Varietet befrugter en anden, kan denne Proces strække sin Indflydelse lige til Moderplantens Form, Farve, Stør- relse og Bygning. Denne Hannens direkte Indflydelse paa Moderorganismen er i Følge Darwin ikke sjælden. De Vries har tilmed givet direkte Vidnesbyrd om Arveover- førsel ved Sammenpodning af Legemsvæv; han har blandt andet paavist, at hos visse Alger gaar Dele af Cellevævet direkte over fra Moderægget til Døtreorganismerne, og giver desuden andre Beviser paa en betydelig gensidig Paavirkning mellem Legemets Væv og Kimcellerne. I samme Retning viser visse Følger af Kyskhed, Senilitet og Kastration. Tilfælde af Telegoni er konstateret blandt Hunde, Svin, Heste og Fjerkræ; de skal ogsaa forekomme hos Menneskene. Man har for disses Vedkommende villet søge Forklaringen i Kvindens Indbildningskraft, der ved