Udviklingslære

 377 Under Fosterudviklingen, der afhænger af en Række smaa, utænkte Omstændigheder, undertrykkes nogle Muligheder, medens andre udformes som hos én af For- ældrene eller omdannes. Denne Omdannelse kan under- tiden bero paa en simpel Blanding at Forældrenes Egen- skaber, saaledes som tilfældet er med Hudens Fat ve ved Blanding af forskellige Menneskeracer (Mulatter ved Blan- ding af hvide og sorte); men det er næppe sandsynligt, at Omdannelsen altid har den Kilde; Varieringen kan som Følge af Vækstforholdene ramme Egenskaber, der er hentede alene fra den ene af Forældrene. Medens man ved Hudfarven kan vise en Blanding af Forældrenes Egenskaber, hvorved ingen af dem kommer til fuld Udfoldelse, er der andre Tilfælde, hvor en saadan Blanding ikke forekommer. Som Arv, der stammer ude- lukkende fra én af Forældrene med Udelukkelse af den anden, nævner Galton Øjnenes Farve; dog forekommet her Undtagelser. Der findes nemlig Tilfælde, hvor hvert Øje har sin Farve. Det synes da, som om Arvemulighederne er Genstand for Kvalitetsvalg, som om nogle af dem begunstiges af den uberegnelige Mængde smaa Indflydelser, der be- tinger deres Udvikling, medsns andre hæmmes af disse Indflydelser. Nogle af de hæmmede Muligheder kan gaa helt til Grunde, andre holder sig i hæmmet Tilstand og bryder frem hos senere Slægtled, naar Livsbetingel- serne er dem gunstige. Vi taler da om springende Arve- lighed, Atavisme. Arvelighedsmuligheden er underkastet baade en fremadskridende og en bevarende Indflydelse; denne sidste overfører gamle Enkeltheder og gamle Ejen- dommeligheder uforandret fra Slægt til Slægt, og den kan bevare dem i uudviklet Tilstand. Mennesket arver mer end det selv har Brug for; det overskydende, eller dog noget deraf, kan overføres til Efterkommerne, der saaledes frembyder Egenskaber, Forældrene aldrig har besiddet. En døvstum Mand, der ægtede en sund Kvinde, fik med hende en sund Datter, dsr ægtede cn sund