Udviklingslære

378 Mand. Denne Datter fik selv to Døtre og en Søn; de to Døtre var døvstumme; Sønnen var det ikke; men hans Søn igen blev døvstum. I Kraft af Atavismen kan et Barn ligne sin Moster, men ikke sin Moder. Aarsagen til Sidelinjernes indbyrdes Lighed ligger simpelthen i, at de begge ligner et tidligere Slægtled. Naar nu de Tilfælde, hvor en erhvervet Egenskab genfindes hos Efterkommerne, af Weismannianerne for- klares som hvilende paa et tilfældigt og lunefuldt Spil fia Naturens Side, da skulde man vente, at samme For- klaiing med ligesaa stor Føje kunde gælde for Atavismen. Dette mener Weismannianerne imidlertid ikke; de be- tragter den atavistiske Overførsel som en Kendsgærning, der i strængeste Forstand skyldes Arvelighed, og de vil da næppe kunne undres over, at vi ud fra deres egen Opfattelse dragei den Slutning, at naar Nedarvning af erhvervede Egenskaber antages at foregaa forholdsvis sjældent, saa kan dette bero paa, at de nævnte Egen- skaber overføres enten i ændret eller maaske endog i helt uudviklet Tilstand. V isse Virkninger af Krysning lader sig vanskeligt adskille fra Atavisme. Medens Indavlens store Betydning beror paa, at man ad den Vej kan fæstne de udformede Egenskaber, saa vil fri Parring eller Krysning medføre en Udjævning af de større Afvigelser og et Tilbagefald til Egenskaber, der maaske ikke har vist sig i mange Slægtled. Hvor Indavl ikke drives, opnaar man vanske- ligt at danne Stamme. For danske Hingstes Vedkom- mende fremhæves „GI. Valdemar“ i Toustrup som „det eneste Fænomen i det sidste Aarhundrede. Dens Afkom har været godt i 2, 3, 4, 5 Led, og det breder sig og synes at blive bedre og bedre" (Statskonsulent Jensen). Reglen er imidlertid, at fri Parring letter Tilbagefald. Historisk hai denns Regel givet sig Udslag i Dannelsen af Kaster, Arveadel, Arvemonarki, gennem hvilke man ved Begrænsningen af Ægteskab indenfor en snævrere