Udviklingslære

379 Kres har villet sikre sig mod Krysningens Indflydelse At disse Forsøg ikke lykkedes, skyldtes ikke Reglens Urigtighed, men den stigende Ophobning af de engang tilstedeværende Egenskaber, ogsaa af de sygelige. Ved Krysning forøges Variationstilbøjeligheden, hvorved sent erhvervede Egenskaber mere afskæres fra at gøre sig gældende, og hvorved de skjult tilstedeværende Mislig- heder faar Lejlighed til at udfolde sig. Forklaringen her- paa er ganske simpel: jo mer sammensat en Organisme er, des mere uensartet viser Arven sig, ti desto mer uens- artede bliver de enkelte Leds Udviklingsbetingelser; er til- med Forældrene paa væsentlige Punkter uensartede, vil ensartet Arveoverførsel endnu mindre kunne ventes. En Forudsætning er det imidlertid, at Livsbetingelserne er omtrent lige gode for begge de kryssede Racer, ti i modsat Fald formaar ikke engang Krysning at rokke synderligt ved den erhvervede Ligevægtstilstand. Darwin fremhæver saaledes, at naar vore tamme Husdyr parrer sig med vildtlevende Bjærgracer, da ændres disse ikke paa nogen blivende Maade, fordi de er bedre tilpassede til de Omgivelser, under hvilke Udviklingen og Opvæksten foregaar. Lapouge mener, at Atavismen kun gør sig gældende, naar de blandede Racers Hovedegenskaber er hinanden modsatte; ti da ophæver de hinanden, og de svagere atavististiske Træk faar da Lejlighed til at træde frem. Hvor derimod de blandede Racers Egenskaber er nogen- lunde parallelle, der kommer Atavismen ikke til at gøre sig gældende. Overført paa Menneskene vil dette sige, at Raceblanding vil medføre Tilbagefald i samme Grad Racerne staar hinanden fjærnt. Broca, Ch. Darwin, Humboldt og Livingstone stadfæster dette. Humboldt fremhæver endog meget stærkt de slette Anlæg hos Zam- boerne (Blanding af Indianere og Negre). Livingstone ytrer i Anledning af en Blandingsrace ved Zambesi: „Det er uforklarligt, hvorfor Halvracer saadan som denne er saa meget grusommere end Portugiserne, dog er det utvivlsomt