Udviklingslære

387 mest aristokratiske Huse. Han døde som korrespon- derende Medlem af Videnskabernes Akademi. Den kontinuerlige Nedarvning grunder Livets stabile Former, hvilke fæstes mer og mer for hvert Slægtled, der forløber. Overalt har de ældste Former kun været faa og lidet udprægede, hvilket for Organismernes Ved- kommende udførligere er omtalt i Kapitlet om Forstenings- læren. Galton gør med Føje opmærksom paa, at det samme gælder Samfundslivet; de oprindelige Former for dette var kun faa: Autokrati, Oligarki, Republik; senere er Formerne bievne talrigere, og Traditionen overfører dem ligesaa kontinuerligt, som Arveligheden overfører de organiske Former. Dette gælder ogsaa paa snævrere Om- raader. „Enhver Folkemængde har sine egne karakteri- stiske Træk. En Nationalfest, et Væddeløb, et Bryllup, en Begravelse, alt viser en saa vanemæssig Gruppering, at det synes, at Tiden ikke eksisterer/' Ligevægtsfænomenet frembyder sig overalt, „Kogebøger er temmelig ens , Rejser er ens, Landskaber kan frembyde de samme Træk, endog i den Grad, at man har benyttet Svejtserførere i Himalaya, i Kavkasus, paa Ny-Zeeland og i Andes- bjærgene. Selv det rigeste Liv bliver monotont. Takket være den kontinuerlige Arv og den kontinuerlige Tradition bliver paa det organiske Omraade Resultatet det samme som paa de andre Omraader, selv om vi næsten intet ved om, hvorledes de stabile Former dannes i deres Enkeltheder. Ind under denne Lov regner vi endvidere samtlige Tilfælde af kønslig Nedarvning, hvorved förstaas, at saa- vel de egentlige Kønsegenskaber som de sekundære kun overføres fra Hankøn til Hankøn og fra Hunkøn til Hun- køn. Til de sekundære Kønsegenskaber henregner man dem, der ikke umiddelbart staar i Forbindelse med Par- ringen, men dog som Regel kun findes hos det ene Køn: Hjortens Takker, Løvens Manke, Hanens Sporer, Kvindens Mælkekirtler. Her er Tale om en bevarende Overførsel af den ene eller den anden af Forældrenes Egenskaber, 25*