Udviklingslære

388 og vi kan ikke godkende Haeckels Opfattelse, at disse Tilfælde hører ind under en særlig Lov: Loven om den kønslige Nedarvning. Naar Faderens Kønsegenskaber alene kommer til Udformning, bliver Barnet en Dreng, kommer Moderens alene til Udformning, bliver det en Pige, og udformes delvis begge Egenskaber, bliver det Hermafrodit. Hos Organismer, hvor Tvekønnethed er det normale, falder de to formentlige Love fuldstændig sammen, og den senere Adskillelse af Kønnene hos højere udviklede Plante- og Dyreformer er kun specieliere Ud- viklingsformer, men Loven, der styrer dem, er den samme. Et yderligere Vidnesbyrd om Rigtigheden af denne Opfattelse har man i de S. 351 omtalte Følger af Kastration og Sygelighed, f. Eks. naar en Høne faar Sporer eller en Raa Opsats. 2. Loven om den blandede eller gensidige Nedarv- ning: „Organismer, der er frembragte ved Forplantning, kan besidde Egenskaber, der er opstaaede ved en Blan- ding af Forældrenes Egenskaber". Denne Lov fører os direkte ind saavel i Galtons som i Weismanns Tanke- gang. I én Henseende opfatter Galton enhver Organisme som et Individ, men i en anden Henseende som sammen- sat af en Række yderst smaa individuelle Celler. Af hver af disse Celler arver vi nogle Stumper, Smaapartikler, som vi intet kender til. Efterhaanden som Fostret udvikler sig, indtager hver af disse Smaapartikler den Post, hvor den hører hjemme, saafremt den har bedre Held med at udvikle sig, og dens Stilling er fordelagtigere end de andre Smaapartiklers, der havde Mulighed for at udfylde samme Post. Tilfældet spiller altsaa en afgørende Rolle ved al Arveoverførsel; derimod er der ikke noget direkte arveligt F'orhold mellem Forældre-Personen og Barne- personen; „Forbindelsen mellem dem er som Laasen paa en Halskæde, hvor Personerne er Kædens enkelte Dele". Naar nu en Smaapartikel fra hver af Forældrene tilfældig begunstiges ligemeget, da kan de udforme et fælles Re- sultat, hvilket er den blandede Arv. Hertil hører Men-