Udviklingslære

411 stemer af Organer eller Interesser. Det ene af disse Sy- stemer er udadvendt; det forsvarer Samfundet, regerer det eller angriber andre Samfund. Det andet, indad- vendte System ernærer Samfundet. Er det første af disse Systemer overvejende, kaldes Samfundet mili- taristisk, hvilket vil sige, at den herskende Kooperation er af tvungen Natur. Er det andet System det herskende, kaldes Samfundet industrielt, hvilket vil sige, at den kooperative Virksomhed er af frivillig Natur. Som al Udvikling fra først af er ydre og senere omsættes til indre Udvikling, saaledes forholder det sig ogsaa med den sociale. Den naturlige Udvælgelse har først udviklet det militaristiske Samfund; men dermed standser Udvik- lingen ikke, tværtimod fører den mer og mer bort fra Militarismen og over til den højere, mere sammensatte, fyldigere Livsform: Industrialismen, fra hvilken Liberal- ismen er uadskillelig. Da Industrien i Lenstiden begyndte at arbejde sig frem, mødte den to store Hindringer: Stat og Kirke. Den romerske Kirkes Magt i en betydelig Del af Evropa om- styrtedes ikke udelukkende af religiøse Grunde. Der fandtes vel en stærk religiøs Modstand mod den; men denne Kirke var tillige kommen i Strid med det ny Samfunds- ideal, der havde arbejdet sig frem. Industri- og Handels- aanden stod i skarp Modsætning til Kloster- og Asket- aanden. Kanoniske Love og Lærdomme, der dels under- trykte det personlige Initiativ til Fordel for blind Lydig- hed og passiv Livsførelse, og dels betragtede den person- lige Stræben efter Rigdom som Synd, var uforenelige med de Fordringer, som Handel og Industri maatte stille sine Dyrkere. Denne Kirke maatte ryddes til Side, hvis den ny Samfundsudvikling skulde udfolde sig, og derfor ser vi Reformationen gøre sine største Fremskridt i de Egne, hvor de fri Byer var stærke nok til at træde op mod Kirke, Monarki og Baroner. Da Borgerstanden, Middel- klassen frigjorde sig for disse Modstandere, fik den Be- tydning som selvstændig Samfundsmagt.