Udviklingslære

410 Menneskenes Berettigelse til at finde bedre økonomiske Kaar og større Adgang til aandelig Udvikling. En saa- dan Opfattelse grundlagdes i sin Tid som Støtte for de gamle Former for Militarisme, der trivedes i Oldtidens Stater, og den genfindes i den moderne Samfunds- organisme i mer eller mindre rudimentær Tilstand. Den har i Tidernes Løb søgt at styrke sig ved kraftig Appel til himmelske og jordiske Autoriteter; den har haft næsten alle Betingelser for at udtrykke den samlede Menneske- slægts Grundsyn paa Tilværelsen; alligevel har den nu kun Betydning som Rudiment, ti den har aldrig kunnet faa Bugt med den Kendsgærning, at naar Menneskene ikke længere bestræber sig for at tilfredsstille deres materielle ønsker, da indtræder Stagnationen. Denne Lov gælder for det enkelte Individ, som den gælder for Samfundet; overalt afhænger de intellektuelle, moralske og sociale Fremskridt af Tilstedeværelsen af en sikker økonomisk Basis. Betydningen af dette økonomiske Grundlag var hidtil blevet noget undervurderet, og man (Tocqueville) havde været tilbøjelig til i en formodet „Lidenskab for Lighed" at finde Grundlaget for de sociale og politiske Fænomener; som Modsætning hertil giver Spencer den Forklaring, at Selvopholdelsesinstinktet tvinger Menneskene til at sikre sig lige økonomiske Rettigheder. De, der ikke er heldige i denne Henseende, gaar til Grunde; selve den sociale Kamp er fra sin første Begyndelse af økonomisk Natur. Menneskene arbejder ikke for Friheden i Kraft af en abstrakt Kærlighed til den; Friheden er blot et Middel til at sikre sig Retten til Arbejde og til Arbejdets Frugter. Ogsaa Comte (S. 269) har da Uret, naar han lader de tre Stadiers Lov være Aarsag til Samfundsudviklingen, ti denne styres ikke af nogen abstrakt Lov, men af Menneskets Stræben efter at til- fredsstille sine Fornødenheder paa de Maader, hvor der ydes den mindste Modstand. Spencer finder altsaa Samfundet opbygget af to Sy-