Udviklingslære

409 som Perikles, Alkibiades og Demostenes var Militære; det samme var Tilfældet med Forfattere som Æskylos og Sofokles. Historieskrivere som Thukydides, Xenophon og Polybios indehavde høje militære Stillinger. Hvilken samfundsdannende Betydning Militarismen end fik, saa bar den, som sagt, Spiren til sin egen Op- løsning i sig. Ti i det militaristiske Samfund bliver For- delingen af de økonomiske Goder højst ulige; Under- klasserne bliver Slaver, Agerbrug og Haandværk ringe- agtes, medens alene Krigeren hædres. En videre Følge af disse Samfundstilstande bliver en fremsnigende Korrup- tion i de herskende Klasser. Oldtidens Militærstater faldt, og Militarismen antog en nyere Form, der bedre stemmede med økonomiske Hensyn, idet Feudalsystemet blomstrede op og til en Be- gyndelse skaffede Ly for Haandværk og Handel. Bor- gerne kom frem i Ly af Borgen, og med dem kom Be- stræbelserne for at tilfredsstille Menneskeslægtens Virke- trang ved fredeligt Arbejde og ikke ved Krig. Selv- opholdelsestrangen kunde tilfredsstilles ved fredelige Sysler, Eksistensen sikres ved Arbejde; denne Kendsgærning blev en ny og mægtig Faktor i Samfundsudviklingen. Dens første Følge blev, at Borgerne gennem Krig frigjorde sig for Feudal-Loven. Men dermed stod man ogsaa overfor den Vanskelighed, som det er overladt til Nutiden at søge løst, nemlig Vanskeligheden ved at bringe Samfundet til at hænge sammen uden at hindre Individernes fri Udfoldelse af deres Kræfter. Den Betragtning, ud fra hvilken det moderne Sam- fund søger at løse Vanskeligheden, er den, at den ma- terielle Lykke er Grundlaget for Samfundets Fremskridt; den intellektuelle er xMidlet til at virkeliggøre Fremskridtet, og den moralske er det Maal, hvortil Fremskridtet fører. Er denne Opfattelse rigtig, da er man dermed fritaget for at tage Hensyn til enhver spekulativ Teori, der vender Forholdene paa Hovedet og fordrer, at Fremskridtene skal begynde paa det moralske Omraade og derved vise