Udviklingslære

412 Det Ønske om materiel Tilfredsstillelse, der fra først satte Skub i Samfundsudviklingen, fremtvang tillige en stigende Brug af Aandsevnerne og et dybere Kendskab til Naturen. Derpaa viste det sig, at disse Virkninger selv medførte en Forøgelse af materiel Lykke og be- virkede, at den sociale Uensartethed, der var fremkaldt rent instinktmæssigt, nu blev bevidst tilstræbt og fornuft- mæssigt begrundet. Spencer gennemfører sin Opfattelse paa det politiske, økonomiske, religiøse og ægteskabelige Omraade. Den politiske Udvikling fører til Liberalisme, den økonomiske til fri Handel og frit Arbejde, den religiøse til Sam- vittighedsfrihed og den ægteskabelige til Erkendelse af Kvindens og Børnenes Ret. — Frihandel og Retten til at arbejde frit staar i Modsætning til Beskyttelsessystemet. Denne Modsætning har sin Rod i Militarismen; ti Be- skyttelsen sætter Kløfter i Menneskeslægten, medens den fri Handel udjævner dem. Naar Krig skal være Midlet til national Vækst, da bliver Rigdom og Erobring Syno- nymer, ti Landets Velstand kan da kun forøges paa Na- boernes Bekostning, og Handelen, der har Betingelser for at sammenknytte Nationerne, bliver tværtimod en Anledning til Uenighed og Strid. Det var under saadanne inter- nationale Forhold, at Adam Smith opstillede Fordringen om Frihandel, idet Gennemførelsen af denne Fordring vilde umuliggøre Militarismen og føre Menneskeslægten over fra Nationalisme til Internationalisme, fra national Uafhængighed til national Gensidighed, under hvilken man ikke længere behøvede Hær og Flaade for at sikre sine Handelsmonopoler, og under hvilken hele Menneske- slægten efterhaanden vil blive sammenknyttet ved Selv- interessens gyldne Kæde. Menneskesamfundet er altsaa ikke skabt af Menneske- forstanden, men af Lidenskaber og Instinkter, der er fælles for Mennesker og Dyr. Spencers Lære om den religiøse og den huslige Ud-