Udviklingslære
Forfatter: Oscar Hansen
År: 1902
Forlag: Gyldendalske Boghandels Forlag
Sted: København
Sider: 572
UDK: 5
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
33SSS5S5S
415
bortfalden; den økonomiske Udvikling var stanset, og
Landets Rigdom og politiske Frihed ødelagdes. Ogsaa i
Frankrig førte Købstædernes Fald til social Elendighed og
politisk Despotisme.
Den politiske Udvikling gaar fra Liv igennem Frihed
til Ejendom. Retten til at leve følges af Retten til at
tænke og arbejde, og af Retten til at beholde sit Ar-
bejdes Frugter. Disse Udviklingstrin illustreres ved det
store Frihedsbrev, Reformationen og Frihandlens Gennem-
brud. Alle tidligere eller nuværende Bestræbelser for at
gaa imod den stigende Individualisme fører ikke frem
men tilbage, ikke til Udvikling men til Ensartethed og
følgelig til Opløsning; de vil alle medføre en ældre eller
nyere Form for Militarisme.
Som ovenfor berørt har andre Samfundsopfattelser
gjort sig gældende forud for den af Spencer fremsatte.
Helt bortset fra den militaristiske Opfattelse har man op-
fattet Samfundet som hvilende paa et Kontraktforhold;
men denne Antagelse hviler paa den samme Misfor-
staaelse, som genfindes hos Comte og Mili, idet dens
Udgangspunkt er, at Fremskridtet dannes ved Intelligens
og Viden. Denne Opfattelse forkaster Spencer; ban tror
ikke, at der gives Lykke uden Rettigheder, men han tror
derimod, at jo mer de gensidige Interesser, der knytter
Menneskene til hverandre, faar Lejlighed til frit at udfolde
sig, des mer overflødiggøres al ydre Regering, hvad
enten denne er Enkeltmandsherredømme eller et Masse-
herredømme. Begge kan være lige farlige for Menneskets
dybeste Trang: Friheden til at udvikle sig.
Spencers Metode er hovedsagelig etnografisk. Fra
de uciviliserede Folkeslag henter han det Stof, af hvilket
han opbygger en stor Del af sin Bygning, og ud fra
hvilket han vil godtgøre, at Samfundet ikke, saaledes
som man hidtil har været tilbøjelig til at antage, var et
Værk af Individernes fornuftige Beregning af deres egne
velforstaaede Interesser. Bedst og fyldigst kom dette