Udviklingslære

33SSS5S5S 415 bortfalden; den økonomiske Udvikling var stanset, og Landets Rigdom og politiske Frihed ødelagdes. Ogsaa i Frankrig førte Købstædernes Fald til social Elendighed og politisk Despotisme. Den politiske Udvikling gaar fra Liv igennem Frihed til Ejendom. Retten til at leve følges af Retten til at tænke og arbejde, og af Retten til at beholde sit Ar- bejdes Frugter. Disse Udviklingstrin illustreres ved det store Frihedsbrev, Reformationen og Frihandlens Gennem- brud. Alle tidligere eller nuværende Bestræbelser for at gaa imod den stigende Individualisme fører ikke frem men tilbage, ikke til Udvikling men til Ensartethed og følgelig til Opløsning; de vil alle medføre en ældre eller nyere Form for Militarisme. Som ovenfor berørt har andre Samfundsopfattelser gjort sig gældende forud for den af Spencer fremsatte. Helt bortset fra den militaristiske Opfattelse har man op- fattet Samfundet som hvilende paa et Kontraktforhold; men denne Antagelse hviler paa den samme Misfor- staaelse, som genfindes hos Comte og Mili, idet dens Udgangspunkt er, at Fremskridtet dannes ved Intelligens og Viden. Denne Opfattelse forkaster Spencer; ban tror ikke, at der gives Lykke uden Rettigheder, men han tror derimod, at jo mer de gensidige Interesser, der knytter Menneskene til hverandre, faar Lejlighed til frit at udfolde sig, des mer overflødiggøres al ydre Regering, hvad enten denne er Enkeltmandsherredømme eller et Masse- herredømme. Begge kan være lige farlige for Menneskets dybeste Trang: Friheden til at udvikle sig. Spencers Metode er hovedsagelig etnografisk. Fra de uciviliserede Folkeslag henter han det Stof, af hvilket han opbygger en stor Del af sin Bygning, og ud fra hvilket han vil godtgøre, at Samfundet ikke, saaledes som man hidtil har været tilbøjelig til at antage, var et Værk af Individernes fornuftige Beregning af deres egne velforstaaede Interesser. Bedst og fyldigst kom dette