Udviklingslære

414 I Stammer, der sjældent fører Krig, er den individuelle Frihed størst; men indtræder en alvorlig Fare, da samler man sig instinktmæssig til en kompakt Masse, vælger den tapreste til Fører og opgiver sin Frihed for at lyde ham; Diktaturet skabes; den politiske Organisation bliver ét med den militære; Individerne vurderes efter deres Betydning for Statens Sikkerhed. Under disse Forhold samles Stammerne til Forbund, Forbundene til Riger og Rigerne til Nationer; ved Hjælp af de militære Pligter samledes Samfundets enkelte Led til større og større Sammenhæng. Den Mand, der fordrede Ret til at arbejde for sig selv og som det passede ham bedst, var Oprører; den Mand, der afveg fra Statsreligionen, var Kætter, og den Politiker, der rejste sig mod Despoten, var Forræder. Overalt havde man faste Opfattelser, hvis Rigtighed og Gavnlighed var uomtvistelig. Saaledes vedblev i alt væsentligt Forholdene, indtil Samfundene var saa stærke, at Krigen ikke kunde blive den væsentligste Rigdomskilde. Da de borgerlige Erhverv traadte frem som Grundlag for Nationens Rigdom, ændredes Politiken; de Rettigheder, som Individerne tid- ligere havde haft, var Privilegier, som Staten havde ydet dem, men Teorien om, at Friheden ikke kunde være et Privilegium, men maatte være en naturlig Ret, var efter- haanden bleven stærkere, ligesom Tilfældet var med Teorien om, at et Menneske havde Ret til Frugten af sit Arbejde. Allerede det store engelske Frihedsbrev var et Produkt af en industriel og kommerciel Kamp mod Kronens militære Despotisme; det gav den fri Mand en Ret til at faa sin Skæbne afgjort ved Lov i Stedet for ved Vilkaarlighed, og 50 Aar senere fik den samme fri Mand Ret til at blive repræsenteret i Parlamentet. I Spanien havde Byerne allerede i det Ilte Aarhundrede faaet Frihedsbreve, og i det 12te havde de faaet Re- præsentanter i Cortes; men i dette Land var den militære Udvikling stærkere end den borgerlige, og allerede i det 15de Aarhundrede var Byernes Rigsdagsrepræsentation