Udviklingslære

419 den større siler mindre Udvikling af cn enkelt Samfunds ejendommelighed; den maa bedømmes ud fra det Trin, hvortil samtlige Samfundselementer som Helhed er naaede. Dog kan efter hans Mening nogle af disse Elementer være vigtigere end andre, og som det allet vigtigste nævner han Forstandens Udvikling. De for den gældende Love er det da, at han betragter som egentlige Sam- fund slo ve. Med klart Blik ser Comte, at Opløsning følger med Fremskridt, at ny Samfundsformer kun kan bane sig Vej ved, at gamle sønderbrydes og forsvinder. Hvis herskende Samfundsformer ikke i Tidens-Løb kommer i Forfald, kan de ikke blive besejrede af ny, og Fremskridtet vil umuliggøres. Ved Fremskridt forstod han stigende Orden, hvilket vil sige Organisation; et saadant Fremskridt fore- gaar vedvarende og nødvendigt, det maales ved Til- væksten i den menneskelige Intelligens. „Organiske Perioder'* kan afløse „kritiske Perioder", men hver Periode er Resultat af den forudgaaende og Aarsag til den efter- følgende. Den Styrke, hvormed Spencer og Ch. Darwin for- maaede at optræde overfor „Intellektualismen", som vi her har ladet være repræsenteret af Condorcet og Comte, men som havde mange andre betydelige Talsmænd, be- roede paa, at de støttede sig paa Biologien og paa Psyko- logien, og at det netop var paa disse to Omraader, Comtes Lære havde sine svageste Punkter. Men deres Opfattelses Rigtighed er dog ikke ubestridt; den er angrebet fra for- skellige Sider, og særligt stærkt har disse Angreb rettet sig mod de Slutninger, man var tilbøjelige til at drage fra Læren om Kampen for Tilværelsen og fra Arveligheds- læren til Gunst for en egoistisk Individualisme, der fra de lavere Dyrs Liv var gaaet i Arv til Menneskeslægten, og fra denne var overført til Samfundslivet. Ogsaa Weismannianerne har angrebet Spencers Lære, og som en af deres betydeligste Repræsentanter nævner vi Benjamin Kidd. Kidd mener, at saalænge der har været Frem- 27*