Udviklingslære

 420 skridt, har dette været et Resultat af Udvælgelse og af Borteliminering, og da disse Processer er af universel Nødvendighed, bliver selve Fremskridtet en Nødvendighed. Denne er saa meget mere iøjnefaldende, eftersom man i Samfundslivet kun har at gøre med en enests Slags Væsner, Mennesker, hvis indbyrdes Forhold maa medføre, at naar det gaar godt for nogle, saa maa det gaa galt for andre. De Samfundsforhold og Samfundsformer, der er opløste og gaaede til Grunde, er langt talrigere end de, der har fortsat deres Udvikling. Den, der vil opsøge de Faktorer, der har været til Stede i den første Sam- fundsudvikling, vil hurtigt faa øje paa Militarismen. Krigen er den militære Konkurrence, der driver til Sam- fundsdannelse; ti denne er den simple Følge af Held i Kampen. I Overensstemmelse med en forlængst forældet Skole mener Kidd, at et Folk ikke kan gaa frem i Vel- stand, uden et andet gaar tilbage, og til at erhverve denne Velstand er Krigen et oprindeligt Middel. En anden social Faktor finder han i Kooperationen, der dikteres Mennesket af dets egen velforstaaede Inter- esse, derfor underordner man sig i Krigstilfælde en Fører, men iøvrigt er Individets og Samfundets Interesser paa ingen Maads identiske j disse sidste har en længere Varighed og andre Udviklingsbetingelser end hine, og derfor har de saa ofte knust de Muligheder, som Individet medførte i Kampen for Tilværelsen. Det farligste Baand, med hvilket Individet lænkebindes i Samfundet, er Religionens. Dennes Rolle er at tvinge Fornuft og individuelle Interesser ind under den kollektive Organisme; den bliver derved den centrale Faktor i Humanitetens Udvikling; ved den kan man maale Samfundets Vækst og Forfald. Paa det første Kulturtrin havde Samfundet en Bygning, der udelukkede Masserne fra at deltage i Konkurrencen med de Overklasser, som udbyttede dem; men fra den kirkelige Reformation i det 16de Aarhundrede har dette ændret sig, og Individerne har mer og mer faaet Ret til paa lige Betingelser at konkurrere indbyrdes.