Udviklingslære

421 Reformationen staar imidlertid i snævert Slægtskab med Aanden i den primitive Kristendom, der er Individual- ismens Aand, og er i Strid med Romerkirkens Autoritets- princip. De Samfund, der har kunnet optage denne individualistiske Aand i sig, har altsaa i Religionen funden en Udviklingsfaktor mere, hvilket har bragt dem til den højeste kulturelle Udfoldelse, medens de andre Samfund i Kraft af den lavere Moral i den Religion, som behersker dem, staar tilbage i Udvikling. — Vi vil senere faa rig Lejlighed til at vende tilbage til nogle af Kidds Hovedtanker; her skal vi indskrænke os til med Spencer at bemærke, at naar Kidd støtter sig paa Weis- manns Lære, og denne Lære viser sig at være urigtig, da har Forfatteren ikke valgt nogen god Grund for sin Bygning. Blandt de Efter-Darwinske Sociologer skal endnu nævnes G. de Greef. I Modsætning til Condorcet og Comte, der lader Menneskets Fornuft beherske Samfunds- udviklingen, er for de Greef ethvert Samfundsforhold paa engang betinget af organiske, uorganiske og psykiske Faktorer. Dette gælder ogsaa de økonomiske Forhold; hvor fundamental deres Betydning for Samfundet end er, saa betinges de dog af disse tre Træk i Forening. Da de tre Træk kommer igen overalt, saa kan et Samfunds Udviklingstrin ikke maales med de enkelte Kulturformers Fremgang eller Tilbagegang; Maalestokken maa være Samfundsforholdene som Helhed. Denne Helhed udgøres af 7 Grupper af Kulturformer: 1) de økonomiske, 2) de huslige, 3) de æstetiske, 4) de psykiske, 5) de moralske, 6) de juridiske, 7) de politiske. Gjort opmærksom paa, at man i denne Liste hverken finder Sprog eller Religion eller Militærvæsen anførte, svarede de Greef, at Sproget hører ind under de psykiske Fænomener, og det samme er Tilfældet med Religionen. De militære Forhold hører ind under de politiske, hvilke sidste angaar den sociale Ledelse, den indre saavelsom den ydre. De militære In- stitutioner er følgelig at opfatte som politiske Institutioner.