Udviklingslære

422 I ethvert Samfund genfindes disse 7 Klasser Fæ- nomener; men de er ikke overalt blandede paa samme Maade, de er heller ikke overalt lige udviklede, og heller ikke lige fæstnede. „De senest dannede Samfundsforhold er de mindst stabile". Dette er den første Lov, han op- stiller, i Følge uheldig Paavirkning af en ældre Arvelig- hedsopfattelse, der tiltrods for Kendsgærningerne gav en lignende Lov absolut Gyldighed med Hensyn til Arvelig- hedsforholdene, medens dens Gyldighed er stærkt be- tinget (se S. 393). Greefs Lov er da ogsaa blevet stærkt bekæmpet, blandt andre af Tarde, som henviser til, at en saadan Nydannelse som „den almindelige Stemmeret'* maa betragtes som urokkelig, i hvert Tilfælde i Frankrig, medens paa den anden Side saa ældgamle Samfunds- faktorer som Lensadel og Gejstlighed omstyrtedes under Revolutionen. Til denne Indvending svarer Greef, at saavel Adel som Gejstlighed har holdt sig ganske livs- kraftige i Frankrig ogsaa efter Revolutionen, og han sætter samtidig et stort Spørgsmaalstegn ved Teorien om den almindelige Stemmerets Urørlighed. Han gør opmærksom paa, at da Socialdemokratiet 1896 havde faaet 15 Re- præsentanter paa Landdagen i Sachsen, grundlagde den parlamentariske Majoritet det tre-Klasses Vælgersystem, der er ødelæggende for den almindelige Stemmeret. Dertil kommer saa, at man finder den almindelige Stemmeret i ligesaa fuld Anvendelse ved Samfundsudviklingens Be- gyndelse som paa dens højeste Trin, saa det er tvivlsomt, om den kan kaldes en Nydannelse. Der er derimod en hel anden Forskel paa det primitive Samfund og det højt kultiverede, nemlig den, at i hint anvendes Stemme- retten kun paa konfus og uorganiseret Maade, medens dens Anvendelse i dette er differentieret og organiseret. Ligesom Højden af Planters og Dyrs Udviklingstrin ikke maales ved den specielle Udvikling, hvortil et eller andet særligt Organ er naaet, men ved Fuldkommen- heden af hele Organismen, saaledes er det ogsaa med Samfundet; det er hele dettes Organisation, der viser os