KAPITEL XVIII
SPECIELLERE UNDERSØGELSER
daalænge Menneskeslægten bevidst har arbejdet paa
at komme fremad, har den kastet Blikket tilbage, dels
tor at lære de Aarsager at kende, der behersker Fæ-
nomenerne, dels for at kontrollere Værdien af de Teorier,
der længere eller kortere Tid er herskende som alminde-
lig anerkendte, eller som har omsat sig til Skikke og
Institutionel. Under disse Tilbageblik er man hyppigt
stanset ved „det primitive Menneske", der repræsenterede
den begyndende Udvikling, og hvis Forhold derved
kunde hjælpe os til Forstaaelse af vore Forhold, paa
samme Maade som Studiet af smaa Børn kan hjælpe os
til Forstaaelse af mange Ejendommeligheder i vort Be-
vidsthedsliv.
Ved primitive Mennesker forstaar vi her Mennesker,
der er uden Paavirkning af nogen Litteratur i dette Ords
egentlige Betydning. „De primitive Mennesker" indtager
meget uensartede Udviklingstrin; nogle af dem staar paa
det laveste menneskelige Trin, andre har dannet forholds-
vis faste Samfund, hvor man finder en ophævet Tradition
og faste Institutioner. Det vilde være umuligt at skille
samtlige Udviklingsstadier fra hinanden, ti Menneske-
slægtens Udviklingshistorie er i sine Enkeltheder usikker,
og dobbelt usikker er den, hvor skriftlige Meddelelser