Udviklingslære

429 fuldstændig mangler; men man er dog naaet til Klarhed over visse store, betydningsfulde Kendsgærninger fra det primitive Menneskes Liv, idet disse Kendsgærninger dels støttes af en enstemmig Tradition, der overalt møder osr dels stadfæstes af en Mængde Vidnesbyrd. Kun maa det erindres, at vi kun bruger Udtrykket „det primitive Menneske'*, fordi vi mangler en bedre Betegnelse for de Mennesker, som man tidligere kaldte „Vilde" eller „Uciviliserede", og ikke begrænser det til kun at betegne Mennesker, der i enhver Henseende staar paa Dyretrinet. Ældre Forfattere, og blandt dem Joseph de Maistre, mente, at de „vildt levende" Folkeslag, der nu findes paa Jordkloden, er Folk i Tilbagegang, Folk, der har besiddet en Kultur og mistet den. Hvis dette var Til- fældet, vilde vi altsaa ikke hos nogen nulevende Stamme kunne faa Oplysning om det primitive Menneskes Levevis og Tankesæt, vi vilde ikke hos nogen af dem kunne finde Grundlaget for vore Samfundsforhold eller for vore Trosforhold. Denne Opfattelse staar i Forbindelse med nogle halvt religiøse Misforstaaelser vedrørende en prænoachitisk Kultur, en Kultur, der blomstrede før Noahs Tid, som efterhaanden har tabt sig, og hvis sidste ukendelige Levninger endnu bærer Samfundslivet hos de vildtlevende Folk. Hele denne Opfattelse er ganske urimelig og ganske grundløs; ti den Kendsgærning, at Kultursamfund saavel i ældre som i nyere Tid har op- løst sig og er forsvundne, giver ingen Grund til at antage, at alle Nutidens barbariske Folk har haft Civilisation og har mistet den. I et bestemt Distrikt af Republiken Equador skal findes en Befolkning af ren spansk Afstamning; de har mistet deres Traditioner, deres Sprog er blevet formløst, deres Skikke er smuldrede hen, de har nærmet sig vild Tilstand. Blomstrende Negerriger, der i det 16de og 17de Aarhundrede fandtes i det vestlige og sydlige Afrika, er nu hensunkne i fuldstændigt Barbari. Veddaherne, der paa Ceylon bor som isolerede Familier eller højst i Grupper paa 2—3 Familier, har tidligere ført