Udviklingslære
Forfatter: Oscar Hansen
År: 1902
Forlag: Gyldendalske Boghandels Forlag
Sted: København
Sider: 572
UDK: 5
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
435
fandtes 6 Tilflugtsbyer, hvor Manddrabere kunde søge
Fristed (4de Mos. 36 Kap.), paa hver Side af Jordan laa
tre, og de var Fristæder ikke blot for Israels Børn, men
ogsaa for fremmede. I disse Byer skulde Manddraberen
blive indtil Ypperstepræstens Død, hvorefter han frit kunde
vende tilbage til sin Ejendom. Ogsaa blandt de mere
fremskredne nordamerikanske Indianere findes Tilflugtsbyer.
Med stor Sandsynlighed har derfor Frazer opkastet den
Formodning, at mange Byer oprindelig har faaet deres
Indvaanere ved at være Asylsted for Flygtninge.
Vi vender nu tilbage til de australske Tilflugtssteder,
der staar i snæver Forbindelse med Totemsystemet.
Enhver Naturgenstand, ethvert Naturfænomen, om hvilket
Mennesket tror at have en personlig Forbindelse, er hans
Totem. Af hvilken Art Forbindelsen er, har man hidtil
ikke vidst, men som Totemismen har udviklet sig i de
øvrige Verdensdele, dræber eller spiser Mennesket aldrig
sin Totem, saafremt denne er en Plante eller et Dyr,
hvilket meget hyppigt er Tilfældet. En Totem behøver
dog hverken at være Plante eller Dyr; Sol, Vind, Sten,
Bjærge og meget andet kan være Totem. Endvidere
gælder det i de øvrige Verdensdele, at Personer, der
bærer vedkommende Totems Navn, ikke indbyrdes gifter
sig eller indgaar kønslig Forbindelse. Dette er ellers
overalt de to Grundregler i Totemismen: 1) man dræber
eller spiser ikke sin Totem; 2) man ægter ikke sin Totem-
fælle. I Kraft af disse Grundregler opfattes Totemismen
i Almindelighed som et primitivt Samfunds- og Religions-
system; man er blot uenig, om den sociale Regel --
Ægteskabsreglen — er den oprindelige og den religiøse
Regel — Ærbødigheden overfor vedkommende Totem —
den afledede, eller om Forholdet er det omvendte. Lubbock
og Spencer mente, at Totemismen begyndte med Ægte-
skabsforbudet og følgelig stod i Forbindelse med Dan-
nelsen af det primitive Samfund, medens Mac Lennan og
Robertson Smith har den modsatte Opfattelse. Vi skal
nu se, hvorledes den heldige Omstændighed, at Central-
28*