Udviklingslære

440 En Blomme-Træ Mand, der vilde dræbe Euroer, fik en Euro-Mand til at give sig et magisk Instrument, der kunde yde ham Hjælp. Den snævre Forbindelse mellem Totem-Dyret og Totem-Klanen bevirker, at Klanens Medlemmer menes at have Indflydelse paa Dyret og har Ret til at spise først af dets Kød. Saaledes er Forholdet i vore Dage, men alle Traditioner viser, at tidligere var det anderledes, da levede en Bandicoot-Mand for en stor Del af Bandicoot, en Emu-Mand af Emu, da var det en Mands specielle Funktion at jage sit Totem-Dyr, at op- søge og indsamle sin Totem-Plante. „Inden den omtalte Ceremoni opdagedes, havde ingen drømt om, at den Mand, der er nøjsom i Nydelsen af sin egen Totem, gør, hvad han kan, for at andre skal nyde den, at hans Funktion i Stammen netop er at skaffe de Nærings- midler, hvis Navn han bærer, og med hvilke han staar i Forbindelse" (Frazer). Forbudet mod at spise sin Totem, der betragtes som Grundregel i Totemismen, er altsaa noget senere udviklet, noget sekundært, der skal gavne den øvrige Del af Stammen. Man har paa den Maade i Central-Australien udviklet et praktisk Samfundssystem, hvor hver af Stammens Klaner eller Grupper har Opsigt med sin Del af de fælles Goder. „Her er ikke Tale om Religion; Mennesket er alene med Naturen; han bilder sig ind, at han kan behandle den, som han vil.“ Senere opdager han sin Fejltagelse og søger da Hjælp hos sine afdøde Frænder eller Stammeslægtninge. Fra Omsorgen for Dyr og Planter er man gaaet videre til Omsorg for Skyer, Regn, Sol og andre Livsfornødenheder, idet man stadig fastholder Indbildningen om selv at være det samme som ens egen Totem. Det kan falde mange Nu- tidslæsere svært at hensætte sig paa et saa barnligt Standpunkt, at man forstaar Naturfolkenes Vanskelighed ved at skælne mellem sig selv og Naturen; ikke desto mindre trives denne Barnlighed endnu frodigt. Fra Syd- Afrika fortælles om en Buskmand, der ikke kunde forstaa