Udviklingslære

443 under Udførelsen af deres Ceremonier og forsøgt saa godt som muligt at trænge ind i deres Følelser, at tænke som de, og for en Tid blive som de, kom vi til det Re- sultat, at hvis én eller to af de mægtigste Mænd vilde indføre en Forandring, selv en vigtig, vilde denne kunne opnaa Anerkendelse og blive fulgt.“ Med andie Oid, Samfundsforholdene er i saa ustadig Ligevægt grundet paa det Lavmaal af Fornuft, paa hvilket de hviler, at de kan ændres af en Mand, der blot er lidt mere klart- seende end de andre. Ved Samfundsbygningens Grund finder vi det fremragende Menneskes Indflydelse paa Massen. Set med Hensyn til den sociale Nytte kan vel en enkelt Mand opveje en hel Stamme, men denne enkelte Mand hæver sig paa de allervæsentligste Punkter ikke ud over Stammen, og selv om han gjorde det, vilde han ikke kunne føre den frem paa Omraader, der rokker ved Racens Instinkter. Kendskabet til Central-Australiens Stammer har givet os et langt bedre Indblik i primitive Samfundsforhold end samtlige de i forrige Kapitel refererede sociale leorier. Og dog har disse paa ingen Maade været overflødige; de har mer og mer aabnet Øjnene for Nødvendigheden af sociale Undersøgelser, vænnet Menneskene til Studier, der kan belyse Samfundslivet og vise I rinene i dets Udvikling. Ved Baldwin Spencers og Giliens Skildringer er vi saa nær som muligt kommen ind paa Livet af de (Side 406 nederst) omtalte Stammeforhold, hvor Manden har to Pligter, hvis Varetagelse Stammen venter sig af ham, nemlig Selvopholdelsespligt og Familieopholdelses- pligt. Det har vist sig, at Herbert Spencer havde Ret, da han fremstillede den materielle Lykke som Grundlaget tor Samfundets Fremskridt (S. 409), og at Ch. Darwin havde Ret i, at Tilværelseskampen udvikler andre Egen- skaber end Hyænens (S. 403—4). Efter det hei skit- serede ny Syn paa Totemismen og de Oplysninger, paa hvilket dette grunder sig, kan det endnu bedre, end det