Udviklingslære

tildelt, uden at store Provinser af denne kommer til at henligge uden Tilsyn. Ogsaa det andet af Totemismens store Bud: „Du maa ikke gifte dig med et Menneske af samme Totem som du selv," viser sig at være et sekundært Bud, der ikke oprindelig har hørt hjemme i Totemismen. Tvært- imod, lignende Forhold som de, der førte Totem-Manden til at gøre sin Totem til Hovednæringsmiddel, bringer ham til at gifte sig med en Kvinde af hans egen Totem. At en Mand, der betragter sig selv som en Kænguru, „ægter" eller har Omgang med en Kvinde, der ogsaa betragter sig selv som Kænguru, behøver ingen Forklaring. Saa- ledes bærer de rigtige Kænguruer sig ad. „Hos mange af Central-Australiens Stammer kendes et saadant Forbud ikke; det er ikke knyttet til Totem-Klanerne og har aabenbart aldrig været det.“ Saavel de faktiske Forhold som Traditionen viser, at dette Forbud ikke oprindelig har hørt hjemme i Totemismen; det er en „Nydannelse, der er indpodet paa et System af Totem-Klaner, der fordum intet kendte til en saadan Regel“. Hos en enkelt Gruppe af Central-Australiens Stammer kendes og følges Reglen; men ikke hos en anden Gruppe af disse Stammer. Derimod viser Traditionen, at tidligere søgte en Mand altid Omgang med en Kvinde af samme Totem. Som vi efter Fremkomsten af nævnte Bog nu kender Totemismen, viser denne sig som en Samfundsdannelse, der hviler paa Samfundsgruppernes Samvirken og tilsigter en Kontrol med eller Indflydelse paa de Sider af Naturen, der har Betydning for Samfundets Fornødenheder. Denne Samfundsdannelse er begyndt smaat og har udviklet sig gradvis. Vilde man undre sig over, at en Samfunds- udvikling overhovedet har kunnet forekomme hos Men- nesker, der er uden Kendskab til den legemlige Omgangs Betydning for Forplantningen, altsaa hos Mennesker, der staar paa et yderst lavt Udviklingstrin, da giver B. Spencer og Gilien ogsaa her den fornødne Forklaring, idet de skriver: „Efter omhyggelig at have iagttaget de Indfødte