Udviklingslære
Forfatter: Oscar Hansen
År: 1902
Forlag: Gyldendalske Boghandels Forlag
Sted: København
Sider: 572
UDK: 5
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
445
ethvert enkelt Menneske var overladt til sine egne Tilbøje-
ligheder, vilde et Slægtleds Gennemsnitsstandpunkt ikke
hæve sig over det forudgaaende Slægtleds Standpunkt.
Rent bortset fra, at vel heller ingen vilde vente synderlige
Fremskridt hos en Samling isolerede Individer, maa det
dog siges, at Naturnødvendigheden under alle Omstæn-
digheder maa være den samme for det sociale Frem-
skridt som for ethvert andet Fremskridt, og at Variations-
tilbøjeligheden, der ogsaa genfindes paa det aandelige
Omraade, umuligt kunde medføre nogen Udvælgelse blandt
isoleret levende Individer. Alle er enige om, at i Kraft
af Variationstilbøjeligheden har nogle Individer hævet sig
over Gennemsnitsstandpunktet, medens andre staar under
det, og at et Fremskridt kun kommer i Stand, naar Om-
stændighederne begunstiger hine; men de yderliggaaende
Darwinister ser i den medfødte Uensartethed og i Kvali-
tetsvalget de to eneste Drivkræfter for det sociale Frem-
skridt, og herom er der ikke almindelig Enighed. Uens-
artethed i Anlæg og Uddannelse kan sammen med Ud-
vælgelse under gunstige Forhold føre til Fremskridt, og
i saa Tilfælde er dette Fremskridt en Nødvendighed; men
nogen Naturnødvendighed for, at alle Samfund skal ved-
blive at skride frem, blot fordi de er Menneskesamfund,
er der ligesaalidt som for, at hvert enkelt Menneske skal
vedblive at skride frem, saalidt som for at hver enkelt
Plante- eller Dyreart skal fortsætte de Fremskridt i Or-
ganisation, hvilke den skylder sin Eksistens.
Spørgsmaalet om Fremskridtets Naturnødvendighed
er et ligegyldigt Spørgsmaal, derimod er Spørgsmaalet
om de Betingelser, der har bevirket de faktiske Frem-
skridt, ikke ligegyldigt. Sociologien kan takke Udviklings-
læren for Erkendelsen af, at hvis den vedvarende Ud-
vælgelse en smuk Dag ophørte, vilde de højere Livsformer
ikke vise Tilbøjelighed til Fremskridt; Rivalisering har
stadig vist sig nødvendig; Kamp- og Allianceforholdene
kan virke ødelæggende, men de kan ogsaa føre fremad.
Derimod kan vi ikke indrømme Weismannianerne, at den