Udviklingslære

Forfatter: Oscar Hansen

År: 1902

Forlag: Gyldendalske Boghandels Forlag

Sted: København

Sider: 572

UDK: 5

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 582 Forrige Næste
445 ethvert enkelt Menneske var overladt til sine egne Tilbøje- ligheder, vilde et Slægtleds Gennemsnitsstandpunkt ikke hæve sig over det forudgaaende Slægtleds Standpunkt. Rent bortset fra, at vel heller ingen vilde vente synderlige Fremskridt hos en Samling isolerede Individer, maa det dog siges, at Naturnødvendigheden under alle Omstæn- digheder maa være den samme for det sociale Frem- skridt som for ethvert andet Fremskridt, og at Variations- tilbøjeligheden, der ogsaa genfindes paa det aandelige Omraade, umuligt kunde medføre nogen Udvælgelse blandt isoleret levende Individer. Alle er enige om, at i Kraft af Variationstilbøjeligheden har nogle Individer hævet sig over Gennemsnitsstandpunktet, medens andre staar under det, og at et Fremskridt kun kommer i Stand, naar Om- stændighederne begunstiger hine; men de yderliggaaende Darwinister ser i den medfødte Uensartethed og i Kvali- tetsvalget de to eneste Drivkræfter for det sociale Frem- skridt, og herom er der ikke almindelig Enighed. Uens- artethed i Anlæg og Uddannelse kan sammen med Ud- vælgelse under gunstige Forhold føre til Fremskridt, og i saa Tilfælde er dette Fremskridt en Nødvendighed; men nogen Naturnødvendighed for, at alle Samfund skal ved- blive at skride frem, blot fordi de er Menneskesamfund, er der ligesaalidt som for, at hvert enkelt Menneske skal vedblive at skride frem, saalidt som for at hver enkelt Plante- eller Dyreart skal fortsætte de Fremskridt i Or- ganisation, hvilke den skylder sin Eksistens. Spørgsmaalet om Fremskridtets Naturnødvendighed er et ligegyldigt Spørgsmaal, derimod er Spørgsmaalet om de Betingelser, der har bevirket de faktiske Frem- skridt, ikke ligegyldigt. Sociologien kan takke Udviklings- læren for Erkendelsen af, at hvis den vedvarende Ud- vælgelse en smuk Dag ophørte, vilde de højere Livsformer ikke vise Tilbøjelighed til Fremskridt; Rivalisering har stadig vist sig nødvendig; Kamp- og Allianceforholdene kan virke ødelæggende, men de kan ogsaa føre fremad. Derimod kan vi ikke indrømme Weismannianerne, at den