Udviklingslære

40 Endnu mere indviklet bliver Forholdene, hvor Træer af forskellige Arter vokser mellem hverandre. Forskellige Træarter kan spire under hverandre, forudsat de i for- skellig Grad taaler Skygge. De mest lysbehøvende Træer er Lærk, Birk, Bævreasp, Rødel; derefter følger Skovfyr, Ask, Eg, Ælm, Æretræ og endelig i tredje Række Bjærgfyr, Rødgran, Lind, Avnbøg, Bøg, Ædelgran. Egen kan altsaa ved Selvsaaning vokse under Birken, Ask under El, Bøgen under alle vore Løvtræer. Men falder Frøene af et lysbehøvende Træ ind under et skygge- taalende Træs Raaderum, da gaar de til Grunde. Skygge- træerne dræber altsaa ikke alene deres eget Afkom, men tillige Afkommet af alle Træer, der er mere lysbehøvende end de selv, saa at en blandet Skov kun opkommer ved, at mere skyggetaalende Træer trænger sig ind mellem mindre skyggetaalende og skyggegivende. Bøgen kan paavirke Birken, tvinge den til at skyde lige i Vejret uden at afsætte Sideskud; Birken paavirker ikke i den Grad Bøgen. En Bøgeplante vil i en Birkeskov nærmest vokse efter sine egne Love, og derefter ved Selvsaaning udrydde Birken. Saafremt Jordbundsforhold og Klima ikke forhindrer det, vil Gran, Bøg og Eg alene i Kraft af deres egne Egenskaber kunne erobre enhver Birke-, Skovfyr- og Espeskov og udrydde de nævnte Træarter. Voldsomst er Kampen dog mellem Skyggetræerne indbyrdes. Hvor til Eksempel Afkommet af Bøg og Gran skyder op mellem hverandre, giver ingen af Træerne sig til at sætte Sidegrene af nogen Betydning; Næringen bruges til Højdevækst, og det Træ, der først naar op, saa at det kan udfolde sin Krone over de nærmest staaende Konkurrenter, berøver disse Lyset, breder sin Skygge over dem og tvinger dem til at opgive Kampen. Ved sin Evne til at taale Skygge og sit tidlige Løvspring har Bøgen erobret de danske Skove og forandret Plantevæksten i dem. — Senere har Warming søgt Grunden til, at nogle Træer er Lystrær og andre Skyggetrær, dels i Bladgrøntets