Udviklingslære

458 som Grundform for Religionen hos alle Amerikas ucivili- serede Stammer, og Stuhr er kommen til samme Resultat for de mongolske, malayiske og indiske Stammers Ved- kommende. Da Aanderne opfattes som Mennesker med almindelige Fordringer og menneskelig Vilje, saa bliver det en Opgave nøjagtigt at foretage sig det, som Er- faringen har vist kan tilfredsstille dem, og jo mere Er- faringen hviler paa Tradition, desto nøjere maa Reglerne følges, og da dette ikke er Hvermands Sag, bliver deres nøje Overholdelse en Specialitet for enkelte af Stammens Medlemmer, der da kommer til at handle paa Stammens Vegne. Ligesom Totemismen medførte en Arbejdets Deling, saaledes gaar det ogsaa med Militar- ismen og med Religionen; de bliver begge standsdannende. Dette har imidlertid kun grumme lidt at gøre med Religion, saaledes som vi i vor lid opfatter den. Religionen har selv været Genstand for den naturlige Udvælgelse; den egentlige Religiøsitet er et Udviklingsprodukt, et koncen- treret Udtryk for et uhyre Antal Slægtleds Erfaringer om de menneskelige Forholds Ufuldkommenhed, om Men- neskets Afmagt og dets Afhængighed af fremmede Magter. I denne Henseende hviler den raaeste Religion paa samme Grund som Nutidens frommeste Religiøsitet. De nyere Religioners Riter, Kultus og Handlinger gaar i deres Oprindelse langt tilbage, men de har i Tidernes Løb koncentreret sig, har mistet deres Præg som Udtryk for In- dividets egen Verdensopfattelse og er bievne Udtryk for Menigheden eller Kirken, og samtidig dermed har de differentieret sig, saa at Menneskeheden nu samler sig om en Række yderst uensartede, men meget faste Centrer, hvis Styrke omtrent staar i Forhold til den Energi, med hvilken vedkommende Kirke betoner den ikke-forstands- mæssige Sanktion. Betragter man Staten som en Form, under hvilken Menneskeslægten udbreder sig paa Jorden, og Samfundets grundlæggende Interesser som bestemte ved Naturtilstanden,