Udviklingslære

469 Hvor Folkene mangler Kultur, bliver Karakterforskel den skarpe Grænse mellem dem; der fører ingen Bro fra Folk til Folk; Raceforskellen er absolut isolerende. Kommer to saadanne Racer i Kamp, og den ene overvinder den anden uden at udslette den, da opstaar Kastesamfundet; kun maa det erindres, at hos kulturelt laverestaaende Folkeslag er Raceforskel ikke saaledes som hos de mo- noteistisk opdragne Evropæere en hadefuld og fanatisk Ejendommelighed, men en virkelig og indgribende Forskel i Vaner, Sindelag og Fremtræden. Først, da der frem- stod en Gud, der paastod, at han var den eneste, skabtes den Ufordragelighed, der ikke fandtes i Kastesamfundet. Kaste betyder Farve. Et Kastesamfund er et Sam- fund, hvor forskelligt farvede Racer samarbejder, idet hver Race har overtaget sit Arbejde samtidig med, at Race- grænserne skarpt vedligeholdes. Kastesamfundet er op- rindelig en militær, senere en civil Samfundsorden, der- imod ikke nogen religiøs. Der er i Kastesamiiindene ingen stærkere religiøs Organisation, end der, før Sam- fundet dannedes, var hos hver af de isolerede Racer. En anden Sag er det, hvilke Teorier man paa et senere Tidspunkt kan have lavet for at begrunde Kastevæsnet. Socialt, om end ikke historisk, er Kastevæsnet en videre Udfoldelse af Totemsamfundet; den oprindelige Lighed mellem Samfundsgrupperne er brudt, Specialiseringen i Gruppernes Funktion er uddybet og det oprindelige Ind- gifte er bleven obligatorisk. Under andre Udviklings- betingelser er der opstaaet en Samfundsorganisation, der hviler paa samme Basis som det primitive Samfund. Troen paa „rent Blod“ giver gennem Kastevæsnet An- ledning til et Samfundseksperiment i stor Stil, og man kan paa ingen Maade sige, at Eksperimentet er mis- lykket. At man under mere primitive Samfundsforhold holdt paa rent Blod er forstaaeligt, da Blodets Baand maaske var det stærkeste af dem, der sammenbandt Samfundet; havde man ikke fælles Forfædre, var man Fjender, havde man det, var man et Folk. Denne Op- ■n■■■■