Udviklingslære

476 ning, har gjort Livsværdierne fælles og Dispositionerne ensartede; der vil Raceblandingen ikke gøre de sociale Instinkter vaklende, men tværtimod kunne virke fornyende. Krysses en Race med sine nærmeste Bastarder, op- sluger den dem hurtigt. Denne Kendsgærning giver Lapouge Anledning til at foreslaa, at vi opgiver vore Fordomme imod Polygami og lader nogle faa Kolonister hybridisere de indfødte i Afrika; de saaledes fremkaldte og akklimatiserede Bastarder vil ved Ægteskab med hvide Kolonister faa Børn, der falder tilbage til den evropæiske Type, og paa den Maade gøres det muligt tor den hvide Race at udbrede sig i et Land og under et Klima, der ellers vil være uudholdeligt for dem. For- slaget er selvfølgelig ganske akademisk; men Grundtanken er rigtig, ti der findes Egne, som Evropæerne vel kan erobre men ikke beherske, fordi de ikke kan tilpasse sig tilstrækkelig hurtigt, og i disse Egne vil Erobrerne staa overfor tre Muligheder: Udryddelse af de indfødte for derigennem at opnaa rolige Forhold og Fritagelse for uhyre Militærbyrder, eller Kaste-Isolering, eller Bastardavl med dens i de første Slægtled medfølgende Farer og Vanske- ligheder. Humaniteten vil foretrække den sidste af disse Muligheder; økonomien og Militarismen vil foretrække den anden. Hvor filantropiske Drømmerier taler ét Sprog, taler imidlertid de historiske Kendsgærninger et andet; paa Antillerne, i Tasmanien, i Avstralien og flere andre Steder bortelimineres de indfødte af Kulturen og Kultur- folkene; de har ikke kunnet taale Evropæernes Trang til Forandring. Ligesom Grænserne mellem Totemsamfundet i dettes oprindelige Form og Kastesamfundet er udflydende, saa- ledes er de det ogsaa mellem Kastesam fundet og de ældre Former for Standssamfundet. I Stater med Standsdannelse er oprindelig Slaveriet herskende; Slaver og halv frie fylder her den Plads, der i Kastesamfundet indtages af kasteløse og af de lavere Kaster. Ogsaa Slaveriet fremgaar