Udviklingslære

482 saadan Tingenes Tilstand, om den virkelig engang havde været naturlig, og det er ligesaa mærkeligt, at Naturrets- Læren i den lange Tid, den beherskede de sociale Til- stande, i saa ringe Grad kunde omdanne tidligere Tiders slette Udvækster, hvis den virkelig arbejder paa naturlig Grund. Imidlertid har denne Lære dog haft sin store Betydning, og det ikke blot som et Gennemgangsled til en bedre Forstaaelse af Samfundet, men vi skylder i Virkeligheden den og da særlig de franske Fysiokrater vor Overbevisning om, at Begivenhederne i Menneske- samfundet staar i ligesaa bestemt Aarsagsforhold til hverandre som Begivenhederne i den øvrige Natur, at der er Handlingsregler, hvis Iagttagelse bringer Held, medens deres Tilsidesættelse bringer Ruin, og at disse Regler intet har at gøre med moralske eller religiøse Bud; ti det slette Menneske, der overholder disse Regler, vinder, medens det gode eller det fromme Menneske, der ikke overholder dem, taber. Huxley genfortæller en Hi- storie om en Tigerinde, der tog en Inder, som en Kat tager en Mus, og uden at gøre ham nogen Skade bar ham ind i Junglen og lagde ham som øvelsesmateriale for Ungerne, der straks begyndte at rive og bide ham. Moderen saa roligt til, undtagen naar Manden gav sig til at slaas med Ungerne eller forsøgte at kravle bort, og der kom ingen venlig Riffelkugle, der endte Legen til hans Fordel. Tigeren handlede her efter sin naturlige Ret; den gjorde, hvad der var til dens Fordel, „dens medfødte Tilbøjeligheder befaler den under Dødsstraf i Ulydigheds- tilfælde at dræbe andre store Dyr, Mennesket heri ind- befattet". Men disse medfødte Tilbøjeligheder er, som Forsteningslæren viser os, bievne grusommere og gru- sommere, idet den rovdyragtige Bygning er bleven bedre og bedre. Vore naturlige Tilbøjeligheder er imidlertid Produkt af den samme Naturorden som Tigerens, og det burde vel derfor være i dem, at vi søgte Menneskets naturlige Rettigheder og ikke i nogle opstillede, omtviste lige Paastande. Hvis imidlertid Tigeren har en naturlig