Udviklingslære

483 Ret til at spise Mennesker, hvis Mennesket ligesaavel er Naturens gratis Ydelse til Tigeren, som Frugter er dens gratis Ydelse til Mennesket, har vi da Ret til af selviske Grunde at modsætte os Tigerens naturlige Rettigheder? Huxley mener, at saasnart et Menneske er kommen saa vidt i sin Tankegang, saa vil han kunne torstaa Nød- vendigheden af ikke at forveksle Moral og Politik med Naturret. Har Tigeren en naturlig Ret til at dræbe Men- nesker, og den er uomtvistelig, saa har Mennesket en ligesaa uomtvistelig Ret til at dræbe Tigeren, ti et og samme Selvopholdelsesinstinkt dikterer begge Parter deres Optræden, og denne Optræden fører med Nødvendighed til Konflikt. Forskellen paa Naturens Bud og de mo- ralske eller politiske er den, at naar hine lydes i alle deres Konsekvenser, fører de til Individets Vel, men dette gælder ingenlunde om disse. Uheldigvis har Læren om en Naturret bragt Folk til at tro paa, at det forholdt sig saaledes, og derved under Lighedsprincipets Fane bragt dem til at grundlægge en anti-social Individualisme. Den Lighedstanke, der beherskede det 18de Aar- hundrede, var blot en Virkeliggørelse af den religiøse- mystiske, der lod alle Mennesker være skabte af én og samme Gud, stamme fra et og samme Par, være under- kastede samme Forskrifter og Bud og have samme For- dring paa det evige Liv. „Lighedsbegrebet opstaar, idet alle Mellembestemmelser forsvinder overfor den Højde, fra hvilken Gud ser paa Mennesket“ (Lapouge), og et saadant Begreb vil man derpaa gøre til Regulator af det daglige Samfundsliv, hvor netop Mellembestemmelserne overalt er nødvendige. Man oversaa dette; man antog, at i Naturtilstanden var Menneskene lige og de var fri. Denne Tilstand var ikke, som Hobbes havde antaget, en Kamp af alle imod alle; Kampen begyndte først med Tilegnelsen af privat Ejendom, hvilken Tilegnelse nød- vendiggjorte Grundlæggelsen af en paa Forlig hvilende Stat. Som Surrogat for den naturlige Lighed dannede man den borgerlige. Ifølge Hobbes bestod den naturlige 31*