Udviklingslære

484 Lighed i, at alle Mennesker var Dyr, der kun ved Livet i et Samfund kunde tilegne sig Kultur; ifølge Rousseau havde Mennesket i sig selv Midler til at kultivere sig, hvilket fremgik af, at Naturmenneskene er ædle, men Kulturmennesket er degenereret af Livet i Samfundet. Kulturen har ødelagt den oprindelige Lighed; for at gen- vinde den, maa alle have lige Del i Samfundsmagten; først da ophører Samfundet at være et indviklet Spil af en Række indbyrdes kæmpende og allierede Kræfter. For Rousseau og for dem, der med ham tror, at Menneskenes Lidelser er en Følge af en kunstig Samfundsorden, og at de kan fjærnes gennem politiske Foranstaltninger, blev Feltraabet: „Frihed, Lighed, Broderskab". Den historiske Udvikling, der knyttede sig til hans Tanker, viste imidlertid, at Ligheden var Lighed i Magt, ikke Lighed i Evner, og dermed blev Læren om de naturlige Rettig- heder faktisk opgivet; ti man opdagede hurtigt, at saa- længe Menneskene er Mennesker og Samfundet er Sam- fund, vil Ligheden mellem Menneskene være en Drøm. Fra denne Opdagelse kunde man gaa to Veje; den ene betraadtes af Anarkisterne, der foretrak at opgive Sam- fundet og holde fast paa Ligheden; den anden af de praktiske Politikere, der holdt fast ved Samfundet og op- gav Teorien om den naturlige Lighed, som dog alligevel intet Sted kunde findes. Børn har ikke lige Ret til at vælge deres Sprog, de er nødte til at lære det, deres Om- givelser taler; de har heller ikke lige Ret til at vælge deres Skikke, deres Moral, deres Religion, deres Tradi- tioner, deres Folk, deres Race, deres medfødte Karakter- anlæg. „Ingen kan med fuld Overbevisning sige, at Menneskene er lige i Værd. Ulighed i Skønhed, i Sund- hed, i Godhed, i Styrke, i Intelligens viser sig overalt" (Lapouge). Og hvorfor? Fordi Uligheden er en Udvik- lingsfaktor, medens Ligheden fører til en stabil Ligevægt, der vilde være hæmmende. Ethvert Geni, der fødes, er en levende Protest mod Læren om en naturlig Lighed. Den sociale Lighed kan ikke sætte Menneskene udenfor