Udviklingslære

487 overhovedet lykkedes; ti hos Nutidens Kongeslægter og i adskillige Lande ogsaa hos Adelsslægterne trives den frodigt endnu. Under den naturlige Udvælgelse sejrer de stærkeste Kræfter, og om end de militære, de religiøse og de øko- nomiske Interesser under skiftende Forhold hver for sig kan optræde som de periodisk stærkeste, saa er det dog kendeligt, at de økonomiske i det lange Løb har haft Overtaget, hvilket er en simpel Følge af, at Individets Gennemsnits-Ideal ikke er uafladelig Kamp eller uafladelig Lydighed og Frygt, men langt snarere er Ønsket om at kunne leve med de størst mulige Bekvemmeligheder og de mindst mulige Anstrængelser. Dette Ideal kunde Rigdom tilfredsstille i en ganske anden Grad end Militar- isme og Religion. Af de fremragende Mænd, der opstod paa det økonomiske, det militære og det religiøse Om- raade, fik den første Gruppe et ganske anderledes fast Tag i Befolkningens store Masse end de to sidstnævnte Grupper; hines Indflydelse blev konstant, disses periodisk og epidemisk. Hvor Livet pulserer hurtigst og Udvælgelsen er størst, vil den økonomiske Udvikling blive stærkest; den er knyttet til Byernes Opkomst og ledsages i dem af en langsomt fremadskridende Standsdannelse, medens de mere ensartede Landforhold endnu lang Tid bevarer et stærkere Kastepræg. Bestaar Bybefolkningen af for- skellige Stammer, søger hver af dem at isolere sig. Ouirium og Roma dannede oprindelig to adskilte Byer. Byen Emporiæ var ved en Mur delt i to fuldkomment adskilte Kommuner. Tripolis var delt i tre Kommuner, en sidonisk, en tyrisk og en aradisk; i Bergen havde Nordmænd og Tyskere hver sit Kvarter; Kønigsberg be- stod i tre indbyrdes uafhængige Byer, der stedse var i Fejde fra Mur til Mur (Fr. Schiern). Det er de økonomiske Forhold og de med dem snævert forenede borgerlige Vilkaar, der bringer disse Mure til at falde og gør By- delene til By. Betingelserne for, at dette skal lykkes, er dog de, der er fælles for al Racesammensmæltning: