Udviklingslære

488 Krysningsracerne maa tilnærmelsesvis bestaa af samme Antal Individer, de maa ikke adskille sig for meget i Karakter, og de maa i lang Tid have levet under samme ydre Forhold. Tilfældig sammenbragte Elementer blander sig sjældent; i Østrig har Tyskere, Slaver, Madjarei levet sammen et halvt Anrtusind uden kendeligt at smælte sammen. Mellem Englændere, Walliser og Irer er Forholdet omtrent det samme, ligeledes mellem Nordmænd og Lapper, eller Svenske og Lapper. Enhver Sammensmæltning af uensartede Elementer vil medføre en Stigen i Standsfølelsen, ligesom ethvert nyt Tilskud af ny Elementer. I Evropa førte Slaveriets Ophævelse til en stærk Forøgelse af Handel og Industri, hvis Bærere nu kunde optræde som selvstændig Stand i Samfundet, medens de tidligere havde været ringeagtede. Naar en ny Stand optræder med sociale Fordringer, stiger Sam- fundets Udviklingsmuligheder, gamle Samfundsformer ud- dør eller henvisner. Da Borgerstanden optraadte som social Faktor, blev Adelens og Gejstlighedens Privilegier skubbede noget til Side; det samme gentager sig, hvor At bejderstanden og Bondestanden melder sjg til Deltagelse i det offentlige Liv. Samtidig tilintetgøres de Monopoler, der umuliggjorde Konkurrencen, det vil sige Udvælgelsen. Udviklingsgangen viser os en ustandselig Tilintetgørelse af Kulturer, Religioner, Racer, Nationer, Stænder, der alle betegner Tillæmpelser til Forhold, som forandredes og derved bragte en Fordel til de Samfundsklasser, der ikke endnu havde naaet at tillæmpe sig, og hvis nedarvede Tilbøjeligheder altsaa ikke stred mod de ændrede Forhold. Omdannelsen af Samfundets Lagdeling bliver først til noget, naar den trænger ned i en større Del af Be- folkningen ; men den begynder aldrig i Masserne. Selv Agerdyrkningen var fra først af en Luksus, som forøgede nogle faa Menneskers Bekvemmeligheder, men ikke udgik Ira en Trang i Befolkningsmassen. Agerdyrkning er af langt senere Oprindelse end Tæmningen af Dyr; den hviler paa et haardere Arbejde, og til regelmæssigt Ar-