Udviklingslære

489 bejde tvinges Mennesket ikke af nogen Naturtrang. Som Luksus bredte den sig i Kraft af den samme Efter- lignelsestrang, der nu bringer de brede Befolkningslag til at anskaffe sig polstrede Møbler og Fortepiano; men som Samfundshverv blev den fremtvungen ved Folke- mængdens Forøgelse i Forbindelse med Kriger- og Præste- kastens stigende Fordringer til det øvrige Samfund, og ved at den tillod en langt stærkere Udnyttelse af Slaver og Kasteløse, end der kunde være Tale om i Jagt- og No- madesamfund. Paa samme Maade var Handelen oprinde- lig Enkeltmands Værk, der, naar det blev til Livs- beskæftigelse, ikke engang var særlig anset. Stammerne tiltuskede sig hos hverandre de Ting, som de behøvede; men fra Nødvendigheden heraf til Dannelsen af den egentlige Handelsstand, der omsatte Ting, den ikke selv behøvede, var et Spring af betydelig Størrelse, og dog blev det denne Handelsstand, som brød Samfundets Rammer, tvang Lensadel og Gejstlighed i Knæ og om- organiserede Samfundet efter sit Behov, skabte Handels- pladser, Gilder, ny Sæder, ny Samfundsforhold og Nu- tidens politiske Liv. Socialt set er den egentlige Handel et sekundært Fænomen, men den har bidraget mægtigt til Kulturens Udvikling og dens Omdannelse. Naar Lyst til Virksomhed er kommen til at indtage en saa frem- trædende Plads i Verden, da skyldes dette i høj Grad den Standsdannelse, der fulgte med Handelens og Indu- striens Fremvækst. Begge disse Virksomheder stillede uafladelig Fordringer til Initiativ, og de var begge ufor- enelige med Slaveriets Bibeholdelse eller i hvert Tilfælde med dets Udbredelse, fordi Slaveriet betegner Initiativets Ophør hos Slaverne og en dermed følgende Begrænsning af Omsætning og Fremskridt. For Handel og Industri havde Fødselsskranker ingen Værdi, Monopoler og Klasse- privilegier blev Hindringer; men den sociale Lighed, som herved fremstod, var kun en Fiktion, den betød blot, at gamle Uensartetheder i Menneskenes Livsførelse udslettedes, for at ny med desto større Fylde kunde bryde frem.