Udviklingslære

491 men under Suset af Idealernes Vingeslag hendør den Slags mistvivlende Røster. De humane Følelser optræder sent; de udgør i nogle af Samfundets bedste Udviklingsprodukter; de fører ! en hæftig Kamp om at bortfjærne og modarbejde de mere raa og brutale Naturkræfter, hvor disse trænger for tydeligt igennem Kulturlaget. Noget helt andet er det imidlertid, om de er i Stand til at bære Samfundsbyg- ningen. Saa meget kan siges sikkert, at de har vist sig ude af Stand til at omdanne lavere Folkeslag. Grunden hertil er den, at de svarer til en vis sjælelig Udvikling og derfor kun naar deres virkelige Indflydelse, naar denne Udvikling er erhvervet; de egner sig ikke til pludselig Indpodning; de maa staa i Niveau med hele Folkets Liv. Med Militarismen kan de ikke forenes; med den øko- nomiske Egoisme forenes de vanskeligt; skal de derfor have nogen Udsigt til at vinde langt ud over de Kultut- forhold, til hvilke de er knyttede, maa de alliere sig med Religionen. Denne Alliance er tilvejebragt i samtlige højere Religioner, og alle disse Religioner kan fremvise Eksempler paa store Masseomvendelser, men disse Om- vendelser har aldrig ført til pludselig Fremgang i Hu- manitet. Det, der væsentlig omvendes, er Navnet paa vedkommende Folkeslags gamle Religion. Man er vistnok tilbøjelig til den Antagelse, at det Aar Kristendommen indførtes i Danmark, blev Danmark kristnet. Dette’ er en Misforstaaelse. Der gik ikke blot flere Hundrede Aar, inden samtlige Indvaanere blev kristne, men der gik ogsaa flere Hundrede Aar, inden de kristne løsrev sig fra gammel Overtro og fra den lavere Humanitet, de besad. Barneudsættelser vedbliver at finde Sted længe efter Kristendommens „Indførelse". Et Folks eller en Races Følelsesliv kan være saa stærkt, at det fuldstændigt om- danner den ny Religion. Buddismen indførtes hurtigt i Kina, og den omdannedes ligesaa hurtigt. Navnet paa en Religion kan paa den Maade komme til at dække over meget uensartede Opfattelser, dels i de forskellige