Udviklingslære

492 Folkeslag, dels i de forskellige Folkelag. Enhver Religion tilsigter at gennemføre Lighedsprincipet blandt sine Tilhængere, men grundet paa Aandslivets Uens- artethed er dette overalt mislykket. De to i Algier boende Folkeslag, Araber og Berber, er begge Musel- mænd, men medens Araberne har beholdt Polygamiet, lever Berberne i Monogami. I Indien er Muhamedanisme bleven Polyteisme, idet Muhamed og Helgenene blot er nogle ny Guder, der er føjet til en uhyre Mængde gamle. Det, som gælder de humane Følelser, gælder ogsaa de humane Institutioner; de kan kun overføres ved at om- dannes. „Der har aldrig ekisteret et Folk, som har valgt de Institutioner, det syntes bedst om“ (B. Kidd). Et Folks Institutioner er Udtryk for dets Karakter; jo mer denne er præget af Humanitet, desto mindre kan Institutionerne plantes i fremmed Jordbund. Naar de humane Følelser selv i deres Alliance med Religionen alligevel har saa ringe Betydning for Om- dannelsen af det Samfund, i hvilke de søges indplantede, saa skyldes dette hovedsagelig Umuligheden af at frem- kalde pludselige Ændringer i Folkekarakteren. Men dertil kommer endvidere, dels at disse Følelser kan ligge i Strid med al Fornuft, dels at i deres omtalte Alliance med de højere Religioner er det afgjort disse sidste, der stærkest er i Stand til at drage Fordel af denne For- bindelse. Hvilken Udbredelse skulde de humane Følelser vinde ved, at Evropæerne drager til et fremmed Land, prædikende Lighed og Menneskekærlighed, idet de sam- tidig indretter sig som Overkaste, eller hvilken skulde de vinde ved den Lære, at de indfødte skal give alt deres Gods til de Fattige og følge Gud, naar samtidig de ind- vandrede skraber alt det Gods og Guld til sig, de kan (overkomme? Under de nysafsluttede kinesiske Urolig- heder deltog de kristne Missionærer i Plyndringen af .Kineserne, dernæst sluttedes en Fred, der gav Missionærerne Adgang til vedblivende at prædike Kærlighed — man kendte Kærligheden, havde nylig faaet haandgribelige