Udviklingslære
Forfatter: Oscar Hansen
År: 1902
Forlag: Gyldendalske Boghandels Forlag
Sted: København
Sider: 572
UDK: 5
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
493
Beviser paa den. Nej, i Alliancen mellem Humanitet og
Religion er det Religionen, der har alle Fordele paa sin
Side, medens Humaniteten tvinges til at trække rundt
med et Læs af Dogmer, der ikke staar i nogen nød-
vendig Forbindelse med den. Socialt set vil Humaniteten
altid være den underordnede, eftersom den ikke virker
standsdannende, saaledes som Religionen, den har aldrig
udviklet en Organisation, hvis Medlemmer var økonomisk
interesserede i at opretholde den og udbrede den, og dette
viser dens ringe grundlæggende Betydning for Samfundet.
Under den sidst afholdte Verdensudstilling (1900)
opholdt Tronfølgeren af Cambodja, Prins Jukanthor, sig
i Paris. Fra en Artikel, han skrev i Figaro, fremsættes
følgende Uddrag: „Vi lægger Vægt paa at føre Livet
med den mindste Anstrængelse, men hos eder forekommer
det mig at være ganske omvendt. I er ligefiem opfind-
somme i Retning af at lade enhver betale sin Tilværelse
med den størst mulige Anstrængelse. Det, der har slaaet
mig mest, er Udstrækningen, Kontinuiteten, Almindelig-
heden af denne Anstrængelse. Uden Tvivl er Arbejdet
for eder Lykken. Ikke desto mindre sender I os Præster,
i hvis Katekisme der staar, at Arbejdet er Straf for en
Synd at I ved Dom er kendt pligtige til at spise eders Brød
i eders Ansigts Sved ... Men det som skræmmer os
ved den Civilisation, med hvilken I vil omstyrte og er-
statte Buddas Lov, er netop, at I vil forvandle Livet til
en Straf, og deri vil vi ikke finde os. Jeg beundret
mange Ting paa denne Udstilling, men mine Ængstelse!
overstiger min Beundring, naar jeg ser eders vældige
Værksteder, eders Arbejderkvarterer, eders Fattige, hele
eders sociale Elendighed". Derpaa skildrer Prinsen videre,
hvorledes Evropæerne indbilder sig, at Folk, - der ikke er
kristne, er dyriske og bør være taknemmelige, fordi man
sender dem nogle bunduvidende og udannede Missionærer;
hvorledes man indbilder Befolkningen i Evropa, at østens
Stater hverken har Administration eller Civilisation, og
derfor sender de tarveligst oplyste Funktionærer, der endog