Udviklingslære

Forfatter: Oscar Hansen

År: 1902

Forlag: Gyldendalske Boghandels Forlag

Sted: København

Sider: 572

UDK: 5

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 582 Forrige Næste
493 Beviser paa den. Nej, i Alliancen mellem Humanitet og Religion er det Religionen, der har alle Fordele paa sin Side, medens Humaniteten tvinges til at trække rundt med et Læs af Dogmer, der ikke staar i nogen nød- vendig Forbindelse med den. Socialt set vil Humaniteten altid være den underordnede, eftersom den ikke virker standsdannende, saaledes som Religionen, den har aldrig udviklet en Organisation, hvis Medlemmer var økonomisk interesserede i at opretholde den og udbrede den, og dette viser dens ringe grundlæggende Betydning for Samfundet. Under den sidst afholdte Verdensudstilling (1900) opholdt Tronfølgeren af Cambodja, Prins Jukanthor, sig i Paris. Fra en Artikel, han skrev i Figaro, fremsættes følgende Uddrag: „Vi lægger Vægt paa at føre Livet med den mindste Anstrængelse, men hos eder forekommer det mig at være ganske omvendt. I er ligefiem opfind- somme i Retning af at lade enhver betale sin Tilværelse med den størst mulige Anstrængelse. Det, der har slaaet mig mest, er Udstrækningen, Kontinuiteten, Almindelig- heden af denne Anstrængelse. Uden Tvivl er Arbejdet for eder Lykken. Ikke desto mindre sender I os Præster, i hvis Katekisme der staar, at Arbejdet er Straf for en Synd at I ved Dom er kendt pligtige til at spise eders Brød i eders Ansigts Sved ... Men det som skræmmer os ved den Civilisation, med hvilken I vil omstyrte og er- statte Buddas Lov, er netop, at I vil forvandle Livet til en Straf, og deri vil vi ikke finde os. Jeg beundret mange Ting paa denne Udstilling, men mine Ængstelse! overstiger min Beundring, naar jeg ser eders vældige Værksteder, eders Arbejderkvarterer, eders Fattige, hele eders sociale Elendighed". Derpaa skildrer Prinsen videre, hvorledes Evropæerne indbilder sig, at Folk, - der ikke er kristne, er dyriske og bør være taknemmelige, fordi man sender dem nogle bunduvidende og udannede Missionærer; hvorledes man indbilder Befolkningen i Evropa, at østens Stater hverken har Administration eller Civilisation, og derfor sender de tarveligst oplyste Funktionærer, der endog