Udviklingslære

494 behandler hans ophøjede Fader, Kongen, efter deres eget Dannelsestrin, men ikke efter Kongens. Hvorledes man foregiver at ville skabe Fremskridt, men kun skaber Op- løsning og Ruin, hvorledes man foregiver at ville skabe Humanitet, men ødelægger Folkets Tilfredshed. „Alle Kolonialrigerne gaar til Grunde, fordi Erobringsfolkene systematisk ignorere de undertrykte Folks Karakter og Sjæl, fordi de overalt vil skabe Slaver i Stedet for Allierede, fordi de udbytter os i Stedet for at associere sig med os. Systemet har staaet sin Prøve. Frankrig har store Videnskabsmænd, hvorfor fremstiller de ikke de historiske Erfaringer for Landets Politikere ?“ Den Tanke, at Humaniteten skulde være størst i de kristne Lande, er ganske absurd. Man har ingen fast Maalestok for Humanitet;- enhver Kultur kan fremdrage inhumane Træk fra andre Kulturer, hvilke Træk den selv mangler, og derfor kan den fremstille sin egen Humanitet som den højeste. Humaniteten er en viljesbevægende Følelse, der stiger i Konfliktperioder og former sig efter Konfliktens Art. Selv tidligere Tiders brutale Barnemord havde deres humane Side, idet de befriede Samfundet for megen Syg- dom og Elendighed. De velgørende Selskaber i London har i vore Dage en Aarsindtægt af cirka 100 Millioner Kroner, altsaa betydeligt mere end samtlige danske Stats- indtægter. Det er rimeligt, at de velgørende Selskaber i Cambodja ikke møder op med en tilsvarende Indtægt, men dette vidner intet om Befolkningens humane eller inhumane Dannelse. Den evropæiske Kulturs humane Bestræbelser har socialt set deres Hovedstyrke i at ned- bryde Militarismen og frigøre Folkemassen; de kan derfor aldeles ikke sammenlignes med de humane Bestræbelser i Lande, der ikke er i den Grad militaristisk gennem- syrede, hvis Folkekarakter er en anden, og hvis Fin- følelse uafladelig saares ved evropæisk Religions og Mo- rals anmassende Fordring paa at egne sig for ethvert Naturel og paa at diktere Retningen for Befolkningens dybeste Følelser. For at udbrede Humanitet erobrer man