Udviklingslære

495 fremmede Lande, undergraver deres Religion og Moral, handler altsaa mod Humanitetens Natur, saa at Stoffet til Konflikt mellem Samfundsfaktorerne paa ingen Maade formindskes ved Humanitetens Optræden, men tværtimod forøges, idet Humaniteten i ikke faa Henseender er anti- social. Den samme Forøgelse af Samfundskonflikten opstaar ved Fornuftens, Intelligensens, Vækst. Ingen af Driv- kræfterne i det sociale Maskineri udspringer fra Intelli- gensen. Denne har forvandlet den oprindelige Træ- og Klippebeboer til et Individ, der eksperimenterer med Røntgen-Straaler; men Intelligensens Fremskridt har kun sat Frugt, hvor Omstændighederne tillod det, og til disse Omstændigheder hørte i første Række et organiseret Samfund og en fast Tradition. Jo fastet s Samfunds- organisation, desto skarpere aandelig Rivalisering, desto større Fremgang i Intelligens; det er denne, der hvilet paa hin, ikke omvendt. Det er derfor umuligt for en Nation, der vil bevare sin Overlegenhed, at stole alene paa sin højere Intelligens; ti andre Folk kan optage de Opfindelser, der skyldes Intelligensen, og udbytte dem imod Opfinderne. Tyskerne optog den Strategi, som Franskmændene havde opfundet, og anvendte den imod disse. Japan har optaget Evropas tekniske Fi emskridt og vil kunne anvende dem mod Evropa. Det stoie Livsspørgsmaal for et Folk er ikke saa meget, hvilken Tankeklarhed det besidder, som om det formaar at an- vende den tilstedeværende Tankeklarhed til Samfunds- livets Befæstelse og Sikkerhed. Dette er ikke altid Til- fældet. Et Samfund i Opløsning kan frembringe højt begavede Mennesker, og omvendt kan et højt udviklet Samfund styres af tarveligt begavede Individer. Det fremragende Menneskes Indflydelse taber sig, efterhaanden den naar ud til Krese, hvis Udvikling er en anden end hans, og dsn medfører ligssaa hyppigt social Reaktion som social Aktion. Takket være Samfundet, dets Tradi-