Udviklingslære

496 tioner og dets Institutioner gaar megen aandelig Kraft til Spilde, en Mængde Kulturtilløb stanses atter og atter, en unødvendig Interesseløshed og aandelig Sløvhed vedlige- holdes, og hvorfor? Fordi Samfundsomdannelsen for- beredes langsomt og jævnt, medens de intellektuelle Frem- skridt er uregelmæssige og springende. Overfor „den stille Magts" Indflydelse bliver Fornuftargumenter betydningsløse. Der gives ingen fælles Formel for Forholdet mellem Samfundsudviklingen og Intelligensens Udvikling; man finder gode Vidnesbyrd herom dels i den Kendsgærning, at højt begavede Aander pludseligt kan opstaa i Befolk- ningslag, hvor den sociale Tradition har bevaret meget primitive Former, dels i Historiens Vidnesbyrd. I de stærkt slaveholdende græske Stater, hvis sociale Ordning i det Hele ikke stod meget højt „opstaar Mænd, som under næsten enhver fattelig Form af Aand, i Filosofi, i Epik, Dramatik, Lyrik, i skreven og talt Veltalenhed, i Statskunst, i Skulptur, i Maleri og rimeligvis ogsaa i Musik næsten eller helt har naaet de højeste Grænser af menneskelig Fuldkommenhed" (Lecky). Grækernes Intelli- gens var ikke saa skolet som vor, men den var maaske ikke ringere end vor. Derimod var deres sociale Egenskaber afgjort ringere. Rimeligvis gælder det samme Japans Folk. Dets Udviklingstrin kan ikke udelukkende maales efter dets Modtagelighed for Udslagene af den evropæiske Intelligens, men maa tillige maales efter dets Modtagelig- hed for Evropæernes sociale Anlæg, og paa dette Punkt har Folket endnu ikke bestaaet Prøven. Efter lang Tids vedvarende Paavirkning og ned- arvede Ændringer i Traditionen kan Fornuften omdanne et Folks Karakter. „Den stille Magt" her i Landet har i vor Tid ikke samme Præg som i Gorm den gamles Dage; Fornødenhederne er andre, Kappestriden har taget ny Former; Videnskab, Industri, Sæder og Skikke er ændrede, og andre Ideer beskæftiger Sindene. De Ideer, som leder Udviklingen, er imidlertid yderst faa, „hvis Folkenes Historie blot var deres Ideers, vilde denne Historie