Udviklingslære

498 meget begrænset Antal Forestillinger, og der kan gaa flere Slægtled, inden en ny Tanke kommer til eller en gammel dør ud. Ikke desto mindre mener Forkæmperne for enhver ny Tanke, at det haster forfærdelig meget med at faa den gennemført, og paa en Maade har de Ret, ti hvormeget de end skynder paa, kan det vare længe nok endda. Tanken skal tilpasses efter de tilstede- værende Interesser, som Kirken er tilsleben efter Statens Interesser, og derefter skal den yderligere tilslibes efter Individernes Stemningsliv. Men de nævnte Forkæmpere har Uret, saafremt de tror, at Hurtigheden i en Tankes Sejrsgang retter sig efter dens logiske Værdi; ti i Sam- fundslivet naar det fornuftmæssige sjældent længere end til Overfladen, hvis det da skal arbejde sig frem ved sin egen Styrke. Et Træs Udviklingsprodukter, dets Blomst og Frugt staar kun i en letbrydelig Forbindelse med Roden. „Oplysningens" Tidsalder har efterladt os en god Del rationalistisk Overtro, som var en fortræffelig Ballast, saalænge det gjaldt at modstaa Pietismens Føleri og Unatur, men som i mindre opstyltede Tider bør kastes overbord, for at man kan naa til virkelig Klarhed. De uensartede Individer kan ikke modtage samme Grad af Oplysning, og selv om de kunde det, vilde de ikke kunne benytte den. For de i de bedste Hoveder opstaaede Tanker er kun faa tilgængelige, senere bliver de tilgængelige for flere; men Overtalelses-Kunsten ligger ikke i Argumenta- tionen, den ligger snarere i Agitationen og i den Anseelse, den talende nyder. En og samme Tale gør forskelligt Ind- tryk, eftersom den holdes af en Mand, der nyder Anseelse, eller af én, der ikke nyder det, selv om begges oratoriske Evne er ligestor; den gør ligeledes forskelligt Indtryk efter den talendes agitatoriske Kraft. Det er med andre Ord mere de sociale Ejendommeligheder end de logiske, der giver en Tale social Betydning. Ved efterhaanden at brede sig fra Udgangspunktet til videre og videre Krese opnaar den ny Tanke at drages