Udviklingslære

499 ind i Diskussionen. Dette tillægger Bagehot en særdeles stor Betydning, idet han mener, at Ændringen i det ældre Samfunds stabile Forhold kommer i Stand ved, at der opstaar Diskussions-Æmner af abstrakt eller principiel Betydning. Diskussion medfører Mulighed for Valg, Fri- gørelse for gamle Regler og hellige Autoriteter, uheldigt er det da, at man i uoplyste Samfund modtages med Mistænksomhed, naar man siger noget nyt; piskes eller brændes, naar det ny ikke behager Gennemsnitsmennesket, og ødelægges økonomisk og socialt, hvor Oplysningen netop er stor nok til at betegne den ældre Fremgangs- maade som barbarisk. Vil man imidlertid overbevise sig om Diskussionens Nytte, da kan man opsøge de Perioder, hvor Talefriheden var størst, og man vil se, at det er Gennembrudstider som den peloponnesiske Krig, den romerske Republiks Fald, Reformationen og den fianske Revolution. Og vil man indirekte overbevise sig om det samme, da kan man opsøge de Livsforhold, hvoi Ytrings- friheden er mindst, og finde dem repræsenteret af Militar- isme og Klerikalisme. Diskuteres der da ikke blandt laverestaaende Folkeslag? Jo, svarer Bagehot, men kun om Realiteter, ikke om Principer. Først naar de Principer, hvorefter Staten ledes, sættes under Debat, begynder det sociale Fremskridt, og det fortsættes saalænge disse Piin- ciper drøftes; det tager ny Fart, naar de efter en Stil- standsperiode atter optages. Hvor de principielle Syns- maader ikke gør sig gældende ved Drøftelsen af Realiteterne, kommer denne heller ikke til at føre fremad, og det er kun naturligt, at vi i Principerne fra 1789, Erklæringen om Menneskerettighederne, finder den Bestemmelse, at et- hvert Menneske har Ret til frit at tale, skrive og trykke. Bagehots Henvisning til Diskussionen, hvilket hos laverestaaende Folk vel nærmest vil sige Brugen af Sproget og sproglige Tvekampe, som en værdifuld Hjælp ved Fremskridtet, er næppe urigtig. Yderst tvivlsomt er det imidlertid, om de er dets egentlige Diivkiaft og Hovedfaktoren i Nationalkarakterens Udvikling. Hans 32*