Udviklingslære

500 Opfattelse er vistnok et Udslag af den berørte rational- istiske Overtro; han har blot indsnævret Condorcets, Comtes og de andre Forfatteres Antagelse, at Intelligensen er Grundlæggeren af ethvert socialt Fremskridt, til den Form for Intelligens, der ytrer sig gennem Diskussionen. Ved denne Indsnævring er Teorien langtfra bleven bedre. Intelligensen virker nemlig paa mange andre Maader end gennem Diskussionen. Efter Baldwin Spencer (S. 443) vil Central-Avstraliens Stammer følge enhver af deres mægtige Mænd, hvis han fandt paa noget nyt; og de vil ikke gøre det, fordi de har diskuteret Sagen med ham og følt sig overbeviste, men fordi de efterligner ham. Naar paa højere Trin Diskussionen træder til, er der ganske vist opstaaet en ny Form for Intelligens, men tillige en ny Form for Efterligning; ti Drøftelsen af et offentligt Anliggende virker ligesaavel gennem Menneskenes Efterlignings Instinkt som gennem deres Forstand. Under „Hjærnernes Kamp“ kan det ske, at de enkelte Hjærner yder hver sit selvstændige Arbejde, men det kan ogsaa ske, at det energiske Menneske ligefrem maser sin Op- fattelse ind i andre Folks Hoved, og at de derpaa efter- ligner den Maade, hvorpaa han tager Tingene, overbeviste om deres egen Tankedygtighed. Gaar vi fra Central- Avstraliens Stammer til Evropas oplyste Despoti i det 18de Aarhundrede, finder vi ikke Forholdene synderligt forandrede. Fyrster som Josef den anden i Østrig, Leopold af Toscana, Frederik den anden i Prøjsen, Katrine i Rusland, Regenterne i Baden, Weimar, Maints, Ministre som Tanucci i Neapel, Montgelas i Bayern, Struensee i Danmark ligefrem pressede ny Tanker ind i Befolkningen og skabte Institutioner, af hvilke adskillige endnu bestaar, og man vil kun ved at give Ordet en mod al Sprogbrug stridende Betydning kunne sige, at dette skete gennem Diskussion. Ganske vist havde de Tanker, for hvis Gennemførelse de arbejdede, været drøftede af Englands og Frankrigs intelligente Mænd; men skal der være sund Mening i den Paastand, at det er Diskussionen, der