Udviklingslære

507 Fra Begyndelsen af det 12te til Begyndelsen af det 15de Aarhundrede var det Sildestimerne i Øresund, som trak Tyskerne op til Østersøkyster ne; der lærte de af den slaviske Befolkning en for dem hidtil ukendt Kunst: at tilberede og opbevare Fisken. Man betalte sin Skat ellet Tribut med saltet Sild og tiltuskede sig Indlands-Varer for den. Saavel Fiskeriet som Handelsetablissementerne maatte imidlertid forsvares, og dette skete gennem Byernes Forbund. Hvor Handelen gik over Land, led Købmanden meget ved Ridderes og Prælaters Plyndringer og ved de ublu Afgifter, de fordrede af Varer paa Ankomststedet. Det var aldeles nødvendigt for de Byer, der drev Storhandel, at tage fast Stilling overfor de lovløse eller saa godt som lovløse Tilstande; Byerne maatte beskytte hverandre; Landevejene maatte bevogtes. Handelsstanden maatte organisere sig söm Militærmagt, men i Byernes indbyrdes Stridigheder undgik de Afgørelse ved Vaaben. Et Demo- krati med Love for Individets Frihed og for Individets Rettigheder voksede frem stærkt nok til at gøre sig gæl- dende overfor de militære og de religiøse Samfunds- organisationer. Trangen til Uafhængighed af de gamle Samfundsavtoriteter brød først frem i Byerne. Først paa Frederik Barbarossas Tid fik Købmanden Tilladelse til at medføre et Sværd, som han dog ikke maatte bære paa sin Person, men skulde fæste til Sadlen ellei lægge paa Vognen; blev derimod en Bonde truffen bevæbnet med Sværd eller Lanse, straffedes han strængt. Paa Kors- togenes Tid havde de tyske Borgere af rejsende Køb- mænd fra de nord-italienske Stæder lært baade at sikre sig Uafhængighed, og at grunde en ordentlig Bystyrelse; de skabte sig Ret til at styre egne Anliggender, til at indgaa Forbund og til at beskatte deres egne Borgere, men i Modsætning til de nord-italienske Byer vedblev de at anerkende Kejserens Overhøjhed. Paa Rigsdagen iWorms 1231 udtalte Fyrsterne deres Misbilligelse al disse By- forbund; men da var det for silde. Rhinbyerne gik i