Udviklingslære

508 Spidsen, og inden lang Tid fulgte Østersøbyerne efter. „Frihed for Købmanden hjemme og ude“ blev Valg- sproget. Det var ganske vist endnu en Standsfrihed, men det førte til almindelig borgerlig Frihed, om end Vejen var lang og trang. De nord-italienske og syd- franske Byer, der havde lidt mindst under Barbarernes Indfald og bevaret mest af de romerske Traditioner, havde tidligt erhvervet sig Frihed; de havde udviklet en Handel og Industri, der gjorde dem rige og mægtige. Medens de verdslige og gejstlige Fyrster indbyrdes be- kæmpede hinanden, sluttede Nord-Italiens Byer sig sammen og ordnede sig som Republiker. I Byerne som i Staterne beror Fremskridtet paa Væksten af de indre Kræfter og Svækkelsen af de ydre Fjender. Byernes ydre Fjender var Stormændene, og disse svækkedes alvorligt under Korstogene. Selvfølgelig opstaar en saa stor Bevægelse, som den der da foregik i Byerne, ikke pludseligt; ogsaa forud for Korstogene havde enkelte Byer heldigt tilkæmpet sig visse Privilegier. Cambrai havde 957, da Byens Biskop opholdt sig ved Kejserhoffet, benyttet Lejligheden til at frigøre sig og forsvarede Friheden i over Hundrede Aar, indtil den endelig sikredes. Mans havde 1073 tiltaget sig Frihed, medens William Bastard opholdt sig i England, og hverken Oprettelsen af de italienske Republiker, Hanse- stædernes hurtige Vækst, eller Udvidelsen af den municipale Frihed i England var en direkte Følge af Korstogene. Men disse gjorde Udviklingsbetingelserne gunstigere for Byerne og aabnede Handelen ny Veje, hvilket medførte en Forøgelse af Byernes Indflydelse og Rigdom. Denne ophobede Rigdom fjærnede blandt Storborgerne den sidste Rest af Kastevæsenet; Borgerens Indflydelse beroede ikke længere paa hans Afstamning, men paa hans Velstand og Dygtighed saaledes, at Formuen mange Steder gav den samme Adgang til Tillidshverv som Afstamningen. Burckhardt fremhæver, at i de italienske Byer blev Bispe- og Domherrestillingen ofte bortgivet af meget uædle Mo-