Udviklingslære

512 Lande som i de katolske; Befolkningens religiøse Ens- artethed hævdedes saa stærkt som muligt; Forfølgelses- lysten sejrede over Fornuften. Dette sidste gentager sig under den økonomiske og sociale Frigørelse, der benævnes Revolutionen. Tanken om det naturlige i en almindelig politisk Frihed gennem- førtes ikke ved Overtalelse — Fornuftens naturlige Middel — men ved Guillotinen og Krigen, fordi man identificerede Samfundets Lidelser og Mangler med Adelens og Gejstlighedens Tilværelse. Drager man for- nuftmæssige Konsekvenser fra Lighedsprincipet, kan man vel komme til den Opfattelse, at Overklasserne maa op- høre at eksistere, men man kan umuligt komme til den Opfattelse, at Overklasserne er Skyld i al Elendighed. Den gamle Tro, at P'rihed bestod i Regeringsmyndig- hedens Begrænsning, levede imidlertid endnu og støttede atter her Forfølgelseslysten imod Fornuften. Man havde ikke opdaget, at Individualismen bares af Principet om de bedst skikkedes Overleven; man mente, at det i hvert Tilfælde foreløbig maatte bæres af det barbariske Princip: Modstandernes Udryddelse, og det er vel ogsaa utvivlsomt, at man som Følge heraf naaede længere frem, end man paa det givne Tidspunkt ellers vilde være kommen. Det gaar paa andre Omraader paa tilsvarende Maade; For- nuften er vejledende, men ikke eneherskende, og Spørgs- maalet om, hvorledes en Reform fornuftmæssigt set bør være, afløses derfor af Spørgsmaalet om, hvorledes en opnaaelig Reform skal være. Ingensinde har man set en Skolereform gennemført alene efter Fornufthensyn; den gennemføres stedse ud fra Hensynet til Styrkeforholdet mellem de indbyrdes stridende Samfundsfaktorer. For dette Hensyn viger Fornuften stedse, vel vidende, at den kun er et af Grundelementerne i Individernes Karakter og næppe nok et af Grundelementerne i Samfundsbyg- ningen. I Tiden omkring den franske Revolution ud- arbejdedes en Række fortrinlige Forslag til Reform i Undervisningsvæsenet; de gennemførtes imidlertid ikke,