Udviklingslære

513 ikke engang de, der lovfæstedes. Ønsker man et levende Indtryk af, i hvilken Grad Fornuften maa bøje sig for Stemninger, Vaner og personlige Hensyn, behøver man blot at gennemlæse de Forelæsninger, som paa Foran- ledning af Raadet for den juridiske Undervisning af- holdtes 1900—01 ved Lincolns Inn, behandlende et Aar- hundredes juridiske Reformer. Vi fremdrager af det næsten endeløse Stof et Par Enkeltheder. Til 1808 skulde (i England) Tyveri af over en Shillings Værdi straffes med Døden. 1810 roste i Overhuset Lord Eldon sig af, at han havde fritaget en Mand for at blive henrettet; Manden havde begaaet et Tyveri til Værdi af næsten 7 Kr. Til 1811 var der Dødsstraf for Tyveri fra Blege- pladser. Samme Aar modsatte Lord Eldon sig „en farlig Lov“, der vilde ophæve Dødsstraf for Tyveri fra beboede Lejligheder, naar den stjaalne Værdi var under 40 Shil- lings. Loven blev forkastet i Overhuset, og Resultatet blev, at de lokale Nævningeretter ikke angav stjaalne Varers Værdi til over 41/2 Krone, selv om de faktisk havde en Værdi af over 1000 Kroner. Til 1812 var der Døds- straf for Soldater og Matroser, der strejfede omkring uden Pas, og til 1821 for svigagtig Fallit. I det Hele foreskrev Lovene Dødsstraf for fler end 200 Forseelser, men ganske vist tog Nævningeretterne ikke meget Hensyn til disse Love. Saavel i England som i andre Lande vil man fra Arbejderlovgivningens og den sociale Lovgivnings Om- raade finde tilsvarende Eksempler paa, at Forhold bevares i Lovgivning, uagtet den stigende Oplysning for- længst har underkendt dem. Bevægelsen henimod Individualisme, der trods al Modstand dog har været stærk i de sidste to Hundrede Aar, skyldes Liberalismen. Det Ansvar for eget Vel, som Reformationen tilsigtede at lægge over paa Individet, har Liberalismen udstrakt til ogsaa at gælde paa det politiske Omraade gennem en Samfundsomdannelse, der kunde frigøre Individet til fuld Udnyttelse af alle dets Kræfter og fuld Besiddelse af alle Rettigheder. Liberalismen er Udviklingslære. 33