Udviklingslære

gering Ret til at gøre noget Skridt til Fremme for de regeredes Vel. Statens Opgave bliver at beskytte Ind- byggerne indadtil og udadtil, og den maa ikke til Fremme for noget andet Formaal begrænse Friheden. Fra Statens Omsorg udelukkes altsaa ethvert Hensyn til Religion, Moral, Opdragelse, Forholdet mellem de to Køn, og til al privat Virksomhed, der ikke krænker andre. Fyldigst bliver denne Opfattelse forsvaret af Dunoyer (1845). I England er det J. St. Mills Bog „Om Frihed'*, der dybere end noget andet Værk paavirkede den individuelle Liberal- isme og fremstillede det moderne Demokratis Fordringer. Den oplyste Selv-Interesse skulde føre den oplyste De- spotismes Arbejde videre, men paa sikrere Grund, fordi „Menneskenaturen ikke er en Maskine, der skal bygges efter Model og gøre akkurat det Arbejde, der foreskrives den; den er en Organisme, der fordrer Vækstfrihed til alle Sider efter de indre Betingelser, den besidder". Opgaven bliver da at tilvejebringe en Samfundstilstand, i hvilken Indi- vidernes Selv-Interesse fuldstændigt kan udsones med Sam- fundsinteressen. Hertil skal den almindelige Valgret tjene. Denne Individualisme støttede sig paa moralske Be- tragtninger af betydelig Rækkevidde. Man antog, at den Sympati, der er givet i Kønsdriften, af sig selv havde udviklet sig til Forældrekærlighed, til Familiekærlighed, til Stammekærlighed, til Fædrelandskærlighed, til almindelig Menneskekærlighed. Det naturlige Raamateriale, som vore Instinkter og Drifter frembyder, kan altsaa ved at komme under Kontrol og Disciplin omforme sig til de ædleste Karaktertræk. Det var Samfundet, der tidligere ydede Kontrollen og Disciplinen, og gjorde det saa grundigt, at Samfundets vedvarende Indgriben snarest er en Fare for Individualitetens Udformning, og dog er det denne Ud- formning, der gør et Menneske værdifuldt for sig selv og derigennem værdifuldt for andre, idet den bringer større Fylde i hans Liv. I Frankrig klagede Tocqueville over, at .Antallet af originale Personligheder stadig formindskedes; i England klagede Miil over det samme, og dog kan