Udviklingslære

521 Toldmure. Buskmænd og Kaffere nød ingen Frihed i Republikerne Oranje og Transvaal; de kommer maaske til at nyde lidt mere under Kongeriget Stor-Britanien, dog næppe meget mere. Søndagsfriheden kan være større under Absolutisme end under Demokrati; i Parla- mentarismens Hjemstavn, England, er Søndagstvangen stærkere end noget andet Sted. En Mormon, der allerede har en Kone, føler sin Frihed begrænset ved de Love, der forbyder ham at tage flere. At man lever i et frit Land, vil tildels sige, at man lever i et Land, hvis Love stemmer med ens Vaner; kommer man under andre Love, føler man sig ufri. En Spanier, der opholdt sig i Berlin, følte sin Frihed krænket, fordi han i en offentlig Park ikke maatte afbryde en Blomst og give den til en forbigaaende smuk Dame. J. St. Mili finder, at hvor Individet ikke handler i Kraft af sin egen Karakter, men i Kraft af andre Men- neskers Traditioner og Vaner, der mangler et af de væsentligste Elementer i Menneskelykke og en Hoved- bestanddel i individuelt og socialt Fremskridt. Han slutter sig til Vilh. v. Humboldts Udtalelse, at Menneskets Maal eller det, der er foreskrevet ved Fornuftens evige og ufor- anderlige Diktat, og ikke ved vage, forbigaaende ønsker, er Kræfternes højeste og mest harmoniske Udvikling til et sammenhængende Hele. Mili mener, at dette Maal naaes, naar enhver i sin Ungdom faar Kendskab til Menneskeslægtens Erfaringer og dernæst som modent Menneske paatager sig den Opgave at bruge og fortolke disse Erfaringer paa sin egen Maade. Frihedsfordringen vendes altsaa indad; Individet skal frigøre sig selv, og Regeringsformen kommer kun i Betragtning, forsaavidt den letter eller hæmmer denne Frigørelse. Allerede Locke havde ment, at Regeringens Opgave udelukkende var at beskytte Ejendommen; ud fra det formentlige Modsætnings- forhold mellem Regeringen og de regerede gik man senere videre. Vilh. v. Humboldt opfattede Statens Op- gaver som rent negative; han tillagde ikke en Re-